Annonce
Sport

Tourens tidsgrænse får kritik efter sprinternes blodbad

André Greipel var en af de prominente sprintere, der valgte at udgå på torsdagens etape. Foto: Benoit Tessier/Reuters

Tidskravene er for strenge på bjergetaperne, mener flere hold, der har set deres topsprinter udgå af løbet.

Tour de France fortsætter uden en række af verdens mest vindende ryttere, efter at de to seneste bjergetaper har kostet den ene sprinter efter den anden den videre deltagelse i løbet.

Og det er ikke mindst Tour-ledelsens ansvar, mener Marc Sergeant, der er sportsdirektør hos Lotto Soudal.

Han måtte torsdag se sin sprinter, André Greipel, udgå, fordi tyskeren ikke så nogen mulighed for at klare sig inden for tidsgrænsen.

- Vi har haft tre bjergetaper i træk, hvilket var hårdt. Især andendagen var hård på grund af tidsgrænsen.

- De kørte alle sammen på mere end 100 procent for at komme i mål til tiden. Det opnåede de, men det tog så meget energi, at de før etapen i går (torsdag, red.) sagde, at det så umuligt ud.

- Deres hoveder var allerede smadret. André kæmpede for det, men troen var der ikke længere, siger Marc Sergeant.

Især de korte, eksplosive bjergetaper, der er blevet populære i de senere år, er vanskelige for de tunge ryttere.

Tidsgrænsen bliver beregnet som en procentsats af vindertiden. Jo kortere etape, jo skarpere tidsgrænse, men antallet af bjerge er det samme.

Det kostede Mark Cavendish og Marcel Kittel deltagelsen onsdag, mens de øvrige sprintere med hiv og sving nåede i mål i rette tid. Det betalte de så prisen for torsdag.

Løbskommissærerne indså ellers undervejs på etapen, at det blev for vanskeligt og lagde yderligere to procent oven i, så rytterne senest skulle være i mål omkring 40 minutter efter vinderen.

- Beslutningen blev taget for sent. Havde de sagt det på forhånd, havde det været meget bedre mentalt for sprinterne. Det er en skam, at de allerede er ude, siger Marc Sergeant.

Også de to dobbelte etapevindere Dylan Groenewegen og Fernando Gaviria måtte overgive sig til tidsgrænsen torsdag.

Det ærgrer selvfølgelig Brian Holm, der er sportsdirektør for Gaviria på Quick-Step. Men han erkender, at det nok ikke er alle konkurrenter, der deler ønsket om mere lempelige krav.

- Det var for hårdt. Men spørger du hos UAE, er der tilfredshed, for de har Alexander Kristoff. Spørger du hos FDJ, som har Arnaud Demare eller Trek med John Degenkolb, synes de nok også, at det er ganske glimrende.

- Men vi skal huske på, at alle i cykelsporten bliver erstattet lige så hurtigt, som de udgår. Der kommer nye til, og nogle synes måske endda, at det bliver mere spændende, siger Brian Holm.

Efter de seneste dages begivenheder er en håndfuld af de største favoritter til at vinde den prestigefyldte afslutningsetape til Paris næste søndag ude af løbet.

Og flere kan følge efter, med mindre kommissærerne giver de tungeste ryttere mere snor på den kun 65 kilometer lange bjergetape på onsdag.

- Måske kommer de til at gentænke tidsgrænsen inden den etape. Den er meget farlig for sprinterne, påpeger Marc Sergeant.

  • Tour de France
    André Greipel var en af de prominente sprintere, der valgte at udgå på torsdagens etape. Foto: Benoit Tessier/Reuters
Annonce
Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter hackerangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen