Annonce
Sport

Uskarpe Brøndby tager nulløsning med til Cypern

Brøndbys Ronnie Schwartz ærgrer sig efter en misset chance, da Brøndby torsdag spillede 0-0 imod AC Omonia Nicosia fra Cypern Foto: POLFOTO/Jens Dresling

Det blev ikke til scoringer, da Brøndby tog imod AC Omonia, og dermed skal de blå-gule lave mål i returkampen.

Det kunne have gået værre, men det kunne i den grad også have været bedre, da Brøndby på hjemmebane tog imod AC Omonia fra Cypern i tredje runde af Europa League-kvalifikationen.

Det var Brøndby, som skabte de største chancer, men det forblev 0-0, og dermed skal Brøndby score i returkampen for at komme videre.

Brøndby kom udmærket fra start og havde et lille overtag i boldbesiddelse, men på den sidste tredjedel af banen kneb det med at skabe det store.

Omonia kom heller ikke frem til noget særligt, men efter 13 minutter fik cyprioternes portugisiske anfører Nuno Assis den første chance, da en tværbold havnede hos ham bagest i feltet, men han ramte slet ikke bolden ordentligt.

Midtvejs i første halvleg læste Teemu Pukki en cypriotisk tilbagelægning, og det var kun centimeter, der adskilte Brøndby-spidsen fra at kunne snuppe bolden og trille den i et tomt mål.

Kort inden pausen kom der endelig lidt gang i den, da først Lukas Hradecky måtte diske op med en stor redning - med ansigtet, mens Elbasan Rashani minuttet efter var en fodparade fra at bringe hjemmeholdet i front.

I en ikke synderligt velspillet første halvleg måtte Thomas Frank lige inden pauseteen udskifte en skadet Martin Albrechtsen. Han blev erstattet af unge Malthe Johansen.

Straks fra anden halvlegs start kom der liv i fansene, da Teemu Pukki, Elbasan Rashani og Johan Elmander fik en tredobbelt chance, som blev misbrugt, og på det efterfølgende hjørnespark var Brøndby igen tæt på føring i to forsøg.

Men Brøndby fik ikke fulgt op på den gode åbning efter pausen, og kreativiteten omkring Omonia-feltet forsvandt igen, mens udeholdet holdt en kompakt defensiv og satsede på kontra.

Efter en god time kom nytilkomne Ronnie Schwartz ind til sin debut i stedet for Johan Elmander. Det betød, at Brøndby gik over til en mere klassisk 4-4-2 med Pukki og Schwartz i front.

Men både "Plaffeministeren", som Ronnie Schwartz var kendt som i Randers, og de øvrige Brøndby-spillere skød med løst krudt, og derfor forblev det 0-0.

Returopgøret spilles 6. august på Cypern.

  • Brøndbys Ronnie Schwartz ærgrer sig efter en misset chance, da Brøndby torsdag spillede 0-0 imod AC Omonia Nicosia fra Cypern Foto: POLFOTO/Jens Dresling
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer