Annonce
Sport

VM bliver dansk duos første enkeltstart i 2020

Emma Norsgaard blev i august dansk mester på landevej og har fået masser af løbskilometer i benene siden coronapausen. Blot ikke i enkeltstart, som er torsdagens VM-disiplin. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Hverken Pernille Mathiesen eller Emma Norsgaard har kørt enkeltstart i år. Torsdag er de med ved VM.

Håbet er en placering blandt verdens ti bedste, men de to danske deltagere ved kvindernes VM i enkeltstart har haft en noget usædvanlig forberedelse.

Når Pernille Mathiesen og Emma Norsgaard torsdag eftermiddag kører ned ad startrampen i Imola, bliver det deres første enkeltstart i dette kalenderår.

- Min seneste enkeltstart var ved VM sidste år, siger Pernille Mathiesen.

- Jeg ved helt ærligt ikke, hvor jeg står. Og det tror jeg, der er mange, der ikke gør.

Årsagen til de manglende tidskørsler er - naturligvis - coronapandemien, der har spoleret en stor del af kvindernes cykelsæson.

For Pernille Mathiesens vedkommende er den også skyld i, at hun først påbegyndte sin 2020-sæson ved DM på landevej 23. august.

- Jeg sluttede sent i sidste sæson, så det var hele tiden planen, at jeg først skulle starte sæsonen i marts. Så kom coronaen, og det var rigtig uheldigt, siger hun.

- Rigtig mange nåede at starte sæsonen, og det har givet dem noget. Mest oppe i hovedet. Mentalt har man ofte brug for de der opstartsløb til lige at komme i gang, forklarer Pernille Mathiesen.

Landsholdskollegaen Emma Norsgaard er i gang med sin hidtil bedste sæson. Hun blev i august dansk mester på landevej og vandt EM-bronze for U23-ryttere.

Senest var hun til start i Giro d'Italia, så hun har fået masser af løbskilometer i benene den seneste måned.

En individuel enkeltstart er det dog ikke blevet til siden Chrono des Nations i Frankrig i oktober sidste år.

- Heldigvis var der i Giro d'Italia et holdløb, hvor jeg kunne få lov til at sidde på enkeltstartscyklen, men ellers har det ikke været alverden, siger Norsgaard.

Nervøsiteten har da også for længst indfundet sig. Allerede tirsdag begyndte hun at få ondt i maven, fortæller hun.

- Jeg tror, det skyldes uvisheden om, hvordan jeg og alle andre kører. Dertil kommer, at ruten er forholdsvis lang. Jeg er spændt på, hvad benene siger til det, siger Emma Norsgaard.

De seneste dage har den danske duo været ude på den 31,7 kilometer lange rute, der bliver beskrevet som "rimelig flad" og med mål på den berømte racerbane i Imola.

- Det er en fed rute, men man skal både have hoved og ben med sig. Det er et langt løb. Og der er nogle tekniske passager, hvor man virkelig skal være opmærksom. De er lidt tricky. Man skal turde køre lidt stærkt igennem, siger Pernille Mathiesen.

Hun har tre gange været med ved VM i enkeltstart og placeret sig som nummer 12, 14 og 18. Håbet er, at hun denne gang kører sig ind blandt de ti bedste.

- Det er stadig min målsætning, men det har været et svært år, så det er svært at sige, om det er realistisk, siger Pernille Mathiesen.

  • DM i landevejscykling i Middelfart søndag den 23 august.
    Emma Norsgaard blev i august dansk mester på landevej og har fået masser af løbskilometer i benene siden coronapausen. Blot ikke i enkeltstart, som er torsdagens VM-disiplin. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Annonce
Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Sport

Uro i LF-serieklub - succestræner siger op

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?