Annonce
Sport

VM-kvinderne taber afskedskamp og bliver sekser

Klar pauseføring blev vekslet til et 21-25-nederlag til Rusland efter en trist anden halvleg i VM-afskeden.

Kvindelandsholdet i håndbold slutter VM på hjemmebane som nummer seks, efter at det danske mandskab tabte 21-25 til Rusland i afdansningsballet søndag middag.

Resultatlisten fortæller om fem sejre og fire nederlag, hvilket ikke er imponerende, og VM sluttede med 30 elendige minutter, hvor danskerne pludselig ikke kunne lave mål, og hvor en komfortabel pauseføring blev vekslet til et klart nederlag.

Det var et ærgerligt tilbageslag i en turnering, hvor holdet ellers er blevet bedre, som dagene er gået, og det var et uforståeligt kollaps i en kamp, hvor Danmark så ud til at cruise mod en sikker sejr.

Danskerne spillede nemlig en fin første halvleg - indledningsvis med Stine Jørgensen som playmaker og Anne Mette Hansen på venstre back, og konstellationen med holdets to største VM-lyspunkter havde udmærket effekt.

Med Louise Burgaard på højre back var der pludselig tre skudtrusler, som russerne skulle forholde sig til, og det udnyttede især Stine Jørgensen til at udbygge sin føring på danskernes interne topscorerliste.

Skytten fra FCM Håndbold lavede seks af Danmarks første ni mål, og så var Danmark på ret kurs.

Russerne fulgte kun med til 5-5. Da danskerne overtog initiativet, tog den russiske trænerkæmpe Yevgeni Trefilov timeout, men særligt effektfuld var hans slagplan ikke, for hans spillere tabte tråden i første halvlegs anden halvdel.

Kristina "Mulle" Kristiansen kom ind som playmaker og var den sædvanlige blanding af flotte detaljer og underlige fejl, men både Burgaard og Anne Mette Hansen fik gang i skudarmen, og ved pausen var Danmark foran 16-12.

Medvirkende til den solide føring var også, at de tre russiske målvogtere tilsyneladende var gået på ferie og kun blev noteret for én redning tilsammen i de første 30 minutter.

Til gengæld kom danskerne sløjt ud til anden halvleg, og det tog blot Rusland fem minutter at vende 16-12 til 16-17.

Efter en timeout fik Danmark dog en smule bedre fat, og forsvaret og målvogter Rikke Poulsen fik i forening kastet lidt koldt vand på den russiske optimisme.

Men angrebsmæssigt var anden halvleg en jammer. Blot to danske scoringer i de første 20 minutter var flovt og et trist sidste indtryk at efterlade hos publikum.

På den måde er der ingen grund til at beklage, at det danske hold ikke er med, når VM kulminerer med medaljekampene senere søndag.

Annonce
Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Annonce
Annonce
112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen