Annonce
Sport

VM-matematik: Danmark taber ikke med vilje

De danske håndboldherrer afviser at tabe kampen mod Polen for at ende med en nemmere vej til VM-finalen.

Den helt store kugleramme er i brug ved VM i herrehåndbold forud for lørdagens sidste indledende gruppekampe.

Danmark har med uafgjort mod Argentina og Tyskland forpasset chancen for at vinde gruppe D, og det kan vise sig at være en fordel at tabe til Polen.

I hvert fald hvis alle de danske spillere har det som stregspiller Jesper Nøddesbo i forhold til skrækmodstanderen Frankrig.

- Jeg vil da helst slippe for at møde Frankrig. Dem vil jeg gerne vente med i så lang tid som muligt, siger Nøddesbo.

Det kan dog også vise sig at være en katastrofe for danskerne at tabe til Polen, men det afhænger af Frankrigs kamp mod Sverige i gruppe C. En kamp, der spilles klokken 19 dansk tid - samtidig med Danmark-Polen.

Fast ligger det, at Danmark går videre fra gruppen som toer eller treer. Som toer med sejr eller uafgjort i kampen mod polakkerne, som treer ved et nederlag til Polen.

Herefter parres Danmarks gruppe med gruppe C. Hvis VM's store forhåndsfavorit Frankrig som ventet vinder over Sverige, vil det være en fordel for Danmark at tabe til polakkerne i forhold til at slippe for Frankrig.

Bliver Danmark treer, hedder det videre program med stor sandsynlighed Sverige i 1/8-finalen, Kroatien i kvartfinalen og Tyskland i semifinalen, mens en sejr eller uafgjort mod polakkerne vil betyde en 1/8-finale mod Egypten eller Island, kvartfinale mod Spanien og semifinale mod Frankrig.

Alle de spekulationer gør de sig dog ingenlunde i den danske lejr. Danskerne vil vinde. Fordi det er etisk korrekt, fordi de vil have momentum, gang i spillet og styrke selvtilliden.

Og så fordi, de slet ikke kan overskue regnestykket eller bryder sig om skrækscenariet ved et nederlag til Polen, hvilket kan udløse en 1/8-finale mod stærke Frankrig, hvis franskmændene ikke slår Sverige.

Anders Eggert udlægger teksten:

- Vi skal være toer. Vi vil hellere have Island eller Egypten end Frankrig eller Sverige i 1/8-finalen. Svenskerne har spillet godt, og Frankrig vil vi under alle omstændigheder ikke møde.

- Så selv om vi kunne spekulere i det, så havde vi ikke gjort det alligevel. Der er heller ikke nogen grund til det, for vi skal have den andenplads. Vi spiller for at vinde. Der er slet ikke noget der, siger han.

Så selv om danskerne sagtens kunne spekulere i et nederlag til Polen, især hvis franskmændene hurtigt sætter tingene på plads mod Sverige, er det ikke noget, der fylder det mindste hos spillerne.

- Vi kommer ikke til at holde øje med Sveriges kamp mod Frankrig. Det kan man ikke, siger Jesper Nøddesbo, der ikke har fokus på de mulige modstandere fra gruppe C.

- Det har jeg overhovedet ikke kigget på. Det er meget klichéagtigt, men jeg holder mig til én kamp ad gangen. Jeg kan ikke overskue, hvem vi så krydser med.

Playmaker Rasmus Lauge, der var kampens bedste spiller og scorede ni mål mod Rusland torsdag, tænker kun på at vinde over Polen.

- Jeg ved ikke engang, hvem vi kan komme til at møde. Jeg ved ikke, hvilken gruppe vi bliver parret med, siger Lauge.

Danmarks kamp mod Polen går i gang klokken 19.

Annonce
Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn