Annonce
Sport

Wozniacki efter nederlag: Jeg må videre

Caroline Wozniacki er ekstremt skuffet efter endnu et nederlag i 1/8-finalen ved Wimbledon.

Verdensetteren Caroline Wozniacki har fået sig noget af et kompleks ved Wimbledon.

Mandag tabte hun for tredje år i træk i 1/8-finalen, og hun har stadig til gode at nå videre til de sidste otte i grand slam-turneringen.

Men Wozniacki vil efter nederlaget til slovakiske Dominika Cibulkova ikke ind på, om nederlaget i år gør ekstra ondt, når det nu sker for tredje år i træk i samme runde.

- Der er ikke så meget at gøre nu. Hvad kan jeg gøre? Man skal bare videre. Sådan er det.

- Selvfølgelig vil man gerne vinde, det er klart, men det gjorde jeg ikke, og der er ikke så meget at gøre ved det nu.

- Man vil gerne hele tiden tage det ekstra skridt og gerne vinde turneringer, men om det er ekstra ærgerligt eller ej, det ved jeg ikke. Det er bare, som det er, siger Wozniacki.

Hun tabte 6-1, 6-7, 5-7 til Cibulkova, der ellers var helt væk i første sæt, som danskeren vandt på bare 23 minutter. Lidt over to timer senere måtte Wozniacki forlade Wimbledons bane 2 med hovedet hængende nedad.

- Jeg havde mine chancer for at lukke kampen, men jeg tog dem ikke, siger Wozniacki, der var foran 2-0 i tredje sæt.

Wozniacki er godt træt af, at der nu igen vil blive stillet spørgsmålstegn ved hendes position som verdens nummer et, når hun ikke har vundet en grand slam-turnering.

- Der er så mange kloge hoveder, og så vidt jeg ved, så er der mange, der synes, at jeg hverken har en forhånd eller en baghånd eller kan løbe eller kan serve eller returnere.

- Så hvis jeg skulle høre på alt det, så kunne jeg vist godt pakke kufferterne.

- Hvis jeg ligger nummer et, må jeg gøre noget rigtigt i forhold til nogle af de andre. Så jeg tror bare, jeg skal fortsætte på den måde, jeg gør, siger hun.

/ritzau/

Annonce
Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Annonce
Annonce
Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?