Annonce
Udland

Ambassadør: Elektrisk stemning præger splittet USA før valg

- Fronterne er trukket skarpt op i forhold til alle de brudflader, man kunne forestille sig: Om det er rige og fattige, kvinder og mænd eller sorte og hvide og så videre, siger Danmarks ambassadør i USA, Lars Gert Lose. (Arkivfoto) Foto: Lindsey Wasson/arkiv/Reuters

Midtvejsvalget i USA får ikke kun politiske konsekvenser, mener dansk ambassadør. Det vil sætte en retning.

USA nærmest sitrer op til tirsdagens midtvejsvalg, der vil få stor betydning for de kommende års politiske landskab.

Det siger Danmarks ambassadør i USA, Lars Gert Lose, der befinder sig i hovedstaden, Washington D.C.

Når han ser, hvordan nuværende præsident Donald Trump og tidligere præsident Barack Obama i løbet af de seneste dage har talt sig til hæse til vælgermøder landet over, er han ikke i tvivl om, at der er noget "ekstraordinært på spil".

- Stemningen er elektrisk både her og i hele landet, siger han.

- De to politiske partier og i høj grad også vælgerkorpset er virkelig mobiliseret i år - måske mere, end man har set de tidligere år.

Netop det vil ifølge en række eksperter vise sig i stemmeprocenten, der ventes at blive rekordhøj.

Det er i sig selv positivt, mener ambassadøren.

Men han påpeger også, at den amerikanske befolkning på en lang række punkter har svært ved at nå til enighed og kæmper med en hård debattone.

- Det er et splittet USA, der går til valg. Fronterne er trukket skarpt op i forhold til alle de brudflader, man kunne forestille sig: Om det er rige og fattige, kvinder og mænd eller sorte og hvide og så videre. Det afspejler sig i den politiske debat, siger ambassadøren.

I sidste ende er det skadeligt, mener han, for to store partier, der ikke kan sammen i et topartisystem, er "ikke befordrende for den politiske beslutningskraft".

Både i flere mediers dækning af valgkampen og de politiske kampagner ser ambassadøren tydeligt polariseringen.

- Trump forfølger stadig den dagsorden, som han blev valgt på - altså "Make America Great Again. Det er en dagsorden, som i sig selv er et billede på den amerikanske splittelse. Men det viser sig jo også i Demokraternes kommunikation, understreger han.

Ved valget er alle 435 medlemmer af Repræsentanternes Hus på valg, mens det samme gælder for 35 ud af de 100 medlemmer i Senatet.

Der skal som udgangspunkt være flertal i både Repræsentanternes Hus og i Senatet, hvis en lov skal vedtages.

Med et republikansk flertal i begge kamre har partiet i de år, hvor Trump har været præsident, domineret amerikansk politik totalt.

Men det kan ændre sig med dette valg, understreger Lars Gert Lose.

- Valget har jo en helt konkret betydning for Trump-administrationens muligheder for at føre politik, siger han.

- Derudover vil valget give en bedre fornemmelse af, i hvilken retning det her land bevæger sig i de kommende år: Om det bliver en fortsættelse af det, vi så med valget i 2016, eller om der kommer en reaktion på det.

Ambassadøren selv vil følge valget tæt:

- Politikere siger jo tit, at det kommende valg er det vigtigste nogensinde. Det kan ofte opleves, som noget de bare siger. Men her fornemmer man, at der virkelig er noget om snakken, siger han.

  • Danish Ambassador to the United States Lose attends a launch party at the Nordic Museum in Seattle
    - Fronterne er trukket skarpt op i forhold til alle de brudflader, man kunne forestille sig: Om det er rige og fattige, kvinder og mænd eller sorte og hvide og så videre, siger Danmarks ambassadør i USA, Lars Gert Lose. (Arkivfoto) Foto: Lindsey Wasson/arkiv/Reuters
Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning