Annonce
Udland

AstraZeneca sigter mod at leve op til vaccineaftale med EU

En sundhedsmedarbejder får en vaccine fra AstraZeneca i byen La Baule i Frankrig. Nu meddeler AstraZeneca ifølge en EU-kilde, at selskabet ikke kan levere det aftalte antal vacciner. (Arkivfoto) Foto: Stephane Mahe/Reuters

Vaccineproducenten AstraZeneca har angiveligt meddelt EU, at leverancen kun bliver det halve af det aftalte.

Medicinalselskabet AstraZeneca sigter mod at levere de 180 millioner vaccinedoser til EU i andet kvartal i år, som er aftalt.

Det oplyser selskabet i en mail til Ritzau.

Meldingen kommer, efter at AstraZeneca under et møde med repræsentanter for EU ifølge nyhedsbureauet Reuters har meddelt, at det "vil levere færre end 90 millioner doser i andet kvartal".

Det er en EU-kilde med direkte kontakt til det britisk-svenske selskab, der har oplyst Reuters om ændringen.

Hvis det sker, vil EU i så fald modtage lidt under halvdelen af det aftalte antal doser.

AstraZeneca vil ikke umiddelbart bekræfte oplysningen over for Ritzau, men skriver, at selskabet "arbejder på at øge produktiviteten i sin EU-forsyningskæde":

- Og på fortsat at gøre brug af sin globale kapacitet for at kunne levere 180 millioner doser til EU i andet kvartal, skriver AstraZeneca i en skriftlig kommentar.

En talsmand for selskabet vil heller ikke bekræfte oplysningen over for Reuters, men siger:

- Vi håber, at vi vil være i stand til at bringe vores leverancer tættere på de indgåede købsaftaler, siger han.

En talsmand for EU-Kommissionen afviser at kommentere oplysningerne med henvisning til, at drøftelserne med vaccineproducenterne er fortrolige.

Men han siger, at EU bør have vaccinedoser nok til at kunne leve op til sine mål for vaccinationer, hvis de forventede leverancer kommer fra andre selskaber.

EU har et mål om, at 70 procent af den voksne befolkning er vaccineret senest til sommer.

Unionen har også oplevet forsinkelser i leveringerne af de andre to vacciner, der er godkendt i EU. De er fremstillet af Moderna og Pfizer/BioNTech.

Det er ikke første gang, at AstraZeneca har svært ved at leve op til aftalerne med EU.

I januar meddelte selskabet, at det ikke kunne levere de 80 millioner doser i første kvartal, som der er indgået kontrakt på. I stedet ville der kun blive leveret 40 millioner vaccinedoser.

Samtidig har AstraZeneca øjnene rettet mod det amerikanske marked.

Selskabet forventer, at USA's lægemiddelstyrelse, FDA, vil nødgodkende dets vaccine i begyndelsen af april.

Det oplyser AstraZenecas underdirektør Ruud Dobber ifølge Reuters ved en høring i Kongressen tirsdag.

Her siger han, at selskabet forventer at kunne levere 50 millioner doser til USA i april. 30 millioner af dem bør ifølge Dobber kunne leveres samme dag, som vaccinen godkendes.

  • FILE PHOTO: Coronavirus disease (COVID-19) vaccination in La Baule, France
    En sundhedsmedarbejder får en vaccine fra AstraZeneca i byen La Baule i Frankrig. Nu meddeler AstraZeneca ifølge en EU-kilde, at selskabet ikke kan levere det aftalte antal vacciner. (Arkivfoto) Foto: Stephane Mahe/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer