Annonce
Udland

Bekymret USA opfordrer til forhandlinger i Egypten

Det amerikanske udenrigsministerium udtrykker nu bekymring over tilstanden i Egypten og opfordrer alle parter til at afholde sig fra vold og finde en løsning igennem forhandlinger. Det rapporterer Reuters.

Samtidig lyder anbefalingen til præsident Mursi, at han må og skal være mere imødekommende overfor den egyptiske befolknings ønsker.

- Vi forbliver meget bekymrede over det, vi ser i Egypten. Vi føler, at der er en mangel på betydelige skridt taget af præsident Mursi, siger udenrigsministeriets talsmand Jen Psaki.

Der har i de seneste uger været kontakt mellem det amerikanske forsvarsministerium og lederen af det egyptiske militær forud for det formodede militærkup.

Forsvarsminister Chuck Hagel ringede til den egyptiske hærchef, general Abdel Fattah al-Sisi, både tirsdag og i sidste uge, oplyser Pentagon.

Pentagon har dog ikke ønsket at afsløre noget om, hvad opkaldene har drejet sig om, men understreger behovet for en fredelig løsning på konflikten i landet.

- Amerikanske embedsmænd på alle niveauer har gjort det klart, at vi støtter den demokratiske proces i Egypten, og at vi håber, at denne periode med spændinger kan løses på en fredelig måde, og at vold kan undgås, siger talsmand for Pentagon George Little til AFP.

Ifølge flere medier er der netop nu et militærkup i gang i Egypten. Det kommer efter utilfredsheden med Mursi søndag nåede et højdepunkt, hvor flere millioner egyptere strømmede på gaden for at kræve Mursis afgang.

Militæret udstedte søndag en 48 timers deadline, hvori Mursi fik mulighed for at imødekomme folkets krav om hans tilbagetræden. Deadlinen udløb klokken 16.30 onsdag.

Det amerikanske udenrigsministerium vil ifølge Reuters hverken be- eller afkræfte, om der lige nu er et militærkup i gang i Egypten.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen