Storbritanniens premierminister, David Cameron, får ikke engang fuld opbakning fra sin egen regering til planen om at udskrive folkeafstemning om briternes medlemskab af EU.
Den pro-europæiske vicepremierminister og leder af De Liberale Demokrater, Nick Clegg, udtaler ifølge BBC, at en folkeafstemning "ikke er i nationens interesse".
- Min holdning er, at år efter år med usikkerhed på grund af langvarige, udefinerede genforhandlinger af vores plads i EU ikke er i nationens interesse - fordi det rammer både vækst og arbejdspladser, siger Nick Clegg.
Den udtalelse lyder til forveksling som reaktionen fra oppositionslederen Ed Miliband fra Labour.
- Han (Cameron, red.) tvinger Storbritannien gennem år med usikkerhed, og han løber en stor risiko med vores økonomi, siger Ed Miliband, der ikke støtter idéen om en folkeafstemning.
Cameron sagde i sin tale onsdag morgen, at han nu vil genforhandle Storbritanniens medlemskab af EU - og at han derefter vil udskrive en folkeafstemning.
Han har ellers tidligere nægtet idéen om at lade briterne tage stilling til, om de fortsat vil være EU-borgere. Spørger man Ed Miliband, er det klokkeklart, hvad der har fået premierministeren til at ændre holdning:
- Han er blevet drevet til det her - ikke af nationale interesser - nej, han er blevet skubbet hertil af sit eget parti, siger Miliband og henviser til de EU-skeptikere, der findes i Camerons eget bagland.
En, der til gengæld er tilfreds med Camerons tale, er EU-skeptikeren Nigel Farage, som er formand for partiet UK Independence Party.
- Hvis vi ikke havde været her, så havde den tale simpelthen ikke fundet sted, siger Farage ifølge BBC.
- Vi har nemlig længe argumenteret for, at vi gerne vil handle med de andre europæiske lande, men vi vil ikke være tvunget til at være en del af en politisk union.
Lidt tiltrængt støtte får Cameron også fra Londons borgmester, den konservative Boris Johnson:
- Vi har nu chancen for at få en ny, god aftale for Storbritannien - en aftale, som vil placere os i hjertet af europæisk handel, men som samtidig vil tillade os at tænke globalt.
/ritzau/