Annonce
Udland

Coronastriks Ardern får tre år mere med historisk opbakning

Ardern har været yderst populær under coronakrisen. Modsat resten af verden er dagligdagen næsten normal i New Zealand. Det har været med til at give premierministeren den store opbakning. Foto: Michael Bradley/Ritzau Scanpix

Oppositionen har ønsket New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, tillykke med "enestående" valgresultat.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, får yderligere tre år i spidsen for landet.

Det står klart, efter at 95 procent af stemmerne er optalt.

Arderns parti, Labour, vinder en jordskredssejr med omkring 49 procent af vælgernes stemmer.

Og det er 40-årige Ardern taknemmelig over.

- New Zealand har vist Labour-partiet den største opbakning i næsten 50 år.

- Vi vil ikke tage jeres støtte for givet. Og jeg kan love, at vi vil være et parti, der regerer for alle newzealændere, siger Ardern.

Labour er på vej mod at vinde omkring 64 af de 120 pladser i parlamentet. I øjeblikket har partiet 46 pladser.

Dermed ser det ud til, at partiet kan danne regering alene. Det vil i så fald være første gang, siden New Zealand skiftede valgsystem i 1996.

Den konservative opposition har erkendt nederlaget.

- Til premierminister Jacinda Ardern, som jeg har talt i telefon med, tillykke med dit resultat. For det er et enestående resultat for Labour-partiet, siger oppositionsleder Judith Collins i en tale på tv.

Bryce Edwards, politisk kommentator fra Victoria University i Wellington, beskriver udviklingen som "historisk".

Det er et af de største stemmeskred i New Zealands 80-årige valghistorie. Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ardern har været yderst populær under coronakrisen.

New Zealand lukkede hurtigt og resolut ned i foråret med nogle af verdens strengeste restriktioner. Det har betydet, at østaten kun har registreret 25 coronadøde under pandemien.

Modsat resten af verden er dagligdagen næsten normal i New Zealand. Det har været med til at give premierministeren den store opbakning.

New Zealand, der har en befolkning på omkring fem millioner indbyggere, har i øjeblikket nul registrerede smittetilfælde i samfundet.

Alle smittede personer er således i karantæne på hoteller.

Landet er derfor et af få steder i verden, hvor folk ikke er forpligtet til at bære maske eller har formelle afstandskrav.

Ardern har foruden sin håndtering af coronaudbruddet markeret sig som leder med et stort fokus på progressive sager som kvinderettigheder og social retfærdighed.

Ved parlamentsvalget har newzealænderne også stemt om at legalisere cannabis. Resultaterne fra den afstemning er først klar 30. oktober.

Hvis det stemmes igennem, vil New Zealand som blot det tredje land i verden tillade brug og salg af cannabis.

  • NZEALAND-VOTE-POLLING
    Ardern har været yderst populær under coronakrisen. Modsat resten af verden er dagligdagen næsten normal i New Zealand. Det har været med til at give premierministeren den store opbakning. Foto: Michael Bradley/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand