Annonce
Udland

Dansk balletikon stopper som chef i New York efter anklager

Den mangeårige danske leder af New York City Ballet trækker sig fra posten efter beskyldninger om sexchikane.

Den danske balletstjerne Peter Martins, der er blevet beskyldt for sexchikane, trækker sig som balletchef for New York City Ballet.

Det skriver The New York Times natten til tirsdag dansk tid.

Martins har sent mandag aften lokal tid skriftligt meddelt ballettens bestyrelse, at han ønsker at fratræde.

I begyndelse af december blev der anonymt fremsat en beskyldning mod Peter Martins om seksuel chikane.

- Jeg har afvist og fortsætter med at afvise, at jeg har været involveret i nogen form for upassende opførsel, skriver han i brevet til bestyrelsen.

Ballettens bestyrelsesformand, Charles W. Scharf, takker i en meddelelse Peter Martins for dennes bidrag.

Men det fremgår også, at undersøgelsen af påstandene mod danskeren fortsætter.

- Bestyrelsen tager de beskyldninger, der er fremsat mod ham, alvorligt, og vi forventer, at den uafhængige undersøgelse af disse påstande snart vil være afsluttet, skriver Scharf.

Martins oplyser i sit brev, at han har samarbejdet "fuldt ud i undersøgelsen".

- Jeg tror, at dens konklusioner ville have renset mig, skriver han.

Som konsekvens af beskyldningen fik Martins et midlertidigt forbud mod at undervise sin ugentlige klasse på School of American Ballet.

Skolen understregede, at en foreløbig undersøgelse af beskyldningerne ikke underbyggede påstandene mod Martins.

Samtidig fortsatte danskeren som balletmester.

Kort tid efter besluttede Peter Martins dog at tage midlertidig orlov fra jobbet.

Efterfølgende er der rettet flere beskyldninger mod ham.

For nylig stod fire tidligere og en nuværende danser ved balletten frem i New York Times med beskrivelser af verbale og fysiske overgreb, der gik så langt tilbage som 1993.

Og en tidligere danser ved ballettens skole, Vanessa Carlton, skrev for nylig i en mail til bestyrelsens næstformand, at dansere har for vane at holde mund med den slags.

Og den form for tilbageholdenhed kunne blive fejltolket, som om alt var i den skønneste orden, mente hun og tilføjede ifølge New York Times:

- Men hver eneste tidligere danser, som jeg kender, deriblandt mig selv, vil være fortvivlet, hvis Peter får lov til at valse tilbage på sit kontor.

Den 71-årige Martins har i tre årtier stået i spidsen for det verdensberømte balletkompagni i New York. Han fik sin debut på Det Kongelige Teater i 1964.

Annonce
Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Annonce
Annonce
Fejø

Det er beskæmmende: De skulle skamme sig!

112

Mystiske kæmpesten på vejen: Tre personer sigtet i "meget alvorlig" sag

Lolland

Miniatureudgave af sig selv: - Jeg står lige der

112

90 taget i fartkontroller

Guldborgsund

Helt unik ejendom til salg: Nu kan den blive din

Lolland

Lukker efter akut behov: Sikkerheden skal være i orden

Brand i Nykøbing Hallerne
112

Hal-brand i Nykøbing: Nu er mysteriet løst

Sport

Kaptajnen bliver på broen mindst et år mere

EM i fodbold

Vildt mange skal til Tyskland: Nu tager Scandlines konsekvensen

Lolland-Falster

Det bliver lynhurtigt: Godt nyt til elbilsejere

Sport

Stor interesse for Mark O.-stævne: - Fænomenalt

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Guldborgsund

Hun gik ind i kampen for at redde zoo - men Camilla jubler ikke over redning

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lokal nyt

TV 2 gir lov til alle: Nu kan der være fodboldbrag på alle barer

Annonce
Annonce
112

10-årig hjalp kraftigt blødende mand: - Han er en hverdagshelt

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Kultur

Hjerteproblemer holder Lisbet Dahl ude af Tivolirevyen

Udland

Nu er det afgjort: Her er Natos næste generalsekretær

Lægehus lukker

Regionspolitiker: Førsteprioritet er at finde en læge der vil overtage praksis

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift