Egyptens afsatte præsident Mohamed Mursi risikerer at blive tiltalt for drab.
En anklage, som kan skabe endnu mere splittelse i befolkningen mellem tilhængere af Det Muslimske Broderskab, som Mursi er tilknyttet, og den del af befolkningen, der krævede ham fjernet fra posten.
Umiddelbart efter, at militæret besluttede sig for at fratage Mursi titlen som præsident, blev han tilbageholdt sammen med adskillige andre fra den daværende regering og fremtrædende medlemmer af Det Muslimske Broderskab.
Fredag blev Mursi formelt varetægtsfængslet i 15 dage for angiveligt at have tilskyndet til drab på politifolk og iscenesættelse af en fangeflugt fra et fængsel.
Tilbageholdelsen har øget spændingerne i den arabiske verdens mest folkerige land, og kan få urolighederne til at spidse til, vurderer flere korrespondenter.
Siden militæret fjernede Mursi 3. juli, er over 200 mennesker blevet dræbt. Adskillige under sammenstød mellem hans tilhængere og modstandere.
Fredag var der store demonstrationer og nye fysiske konfrontationer i blandt andet Kairo og den næststørste by, Alexandria. Ni mennesker meldes dræbt, og omkring 200 er såret.
Mest blodigt gik det for sig i Alexandria på Middelhavskysten, hvor hundredvis var involveret i slagsmål. Der blev også affyret skud, og mænd på hustage kastede sten ned på folk på gaderne.
Efter midnat meddelte indenrigsministeren, at Mursi-tilhængeres demonstrationer i Kairo vil blive opløst på lovlig vis efter protester fra beboere i byen.
På Facebook skriver Det Muslimske Broderskab, at hæren fremprovokerede urolighederne ved at storme det område i Kairo, hvor Mursi-tilhængere nat efter nat gennem flere uger har samlet sig.
En anonym talsmand for hæren afviser påstanden. Sammenstødene fandt sted "i nærheden af "Broderskabets sid-ned område, men ikke på det", siger han.
Tidligt lørdag morgen har roen fortsat ikke lagt sig over Kairo.
Nyhedsbureauet Reuters melder om "kraftige" skudvekslinger mellem sikkerhedsfolk og Mursi-tilhængere i Kairo.
/ritzau/Reuters
