Efter et længerevarende tovtrækkeri mellem Demokraterne og Republikanerne har Repræsentanternes Hus tidligt onsdag vedtaget en ny budgetplan, der redder USA fra at dratte ned i en økonomisk afgrund.
Og det er umiddelbart Demokraterne og præsident Barack Obama, der kan være mest tilfredse med aftalen.
Det vurderer Jørn Brøndal, lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
- Jeg vil mene, at det først og fremmest er Obama, der trækker sig sejrrigt ud af det forhandlingerne, siger Jørn Brøndal.
- Jeg mener, at det er første gang siden 1990, Republikanerne har sagt ja til en skattestigning. Og det er vel at mærke en stigning til de rigeste i det amerikanske samfund. At undgå skattestigninger har virkelig været en republikansk hjertesag.
95 procent af de republikanske medlemmer i Kongressen har tidligere underskrevet skattemodstanderen Grover Norquists erklæring om aldrig nogensinde at hæve skatten.
Og Jørn Brøndal vurderer, at det republikanske parti er i krise efter at have slugt en ideologisk kamel. Den skattefjendske Tea Party-fløj bakker nemlig ikke op om forliget.
- Ved afstemningen i Senatet nytårsdag vedtog man Obamas plan med stemmerne 89 for og otte imod.
- Men det er bemærkelsesværdigt, at der blandt dem, der var imod, var en herre, ved navn Marco Rubio. Han er senator i Florida og repræsenterer Tea Party-bevægelsen.
- Og det afspejler en splittelse i det republikanske parti, hvor især Tea Party-fløjen i Repræsentanternes Hus har gjort sit til at trække forhandlingerne i langdrag, siger han.
Splittelsen hos Republikanerne understreges også ved, at det ikke er lykkedes oppositionen at komme frem til et alternativ til Obamas skattestigninger.
Den republikanske formand for Repræsentanternes Hus, John Boehner, forsøgte sig omkring jul med en alternativ plan b, hvor alle indkomster over en million dollar skulle beskattes.
- Men det kunne han ikke engang få gennemført hos sine egne tropper. Så på den måde fremstår det republikanske parti som splittet og i krise, siger Jørn Brøndal.
Han vurderer, at partiets nederlag kan besværliggøre forhandlingerne om gældsloftet til februar. Republikanerne kan være hævntørstige
- Obama har tidligere sagt, at han ikke vil finde sig i, at de lige som sidste gang, der var tale om en hævelse af gældsloftet, gør debatten til genstand for en politisk afpresningssituation.
- Men hvordan han konkret har tænkt sig at undgå dette, forbliver uklart. Og hvis han forhandler uden om Kongressen, så kommer han ud i en gråzone, som vil udfordre hans forfatningsmæssige magt, vurderer Jørn Brøndal.
/ritzau/
