Annonce
Udland

EMA ser fare for blodpropper ved AstraZenecas vaccine

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, siger i en erklæring onsdag, at det ser en mulig forbindelse mellem AstraZenecas covid-19 vaccine og sjældne tilfælde af usædvanlige blodpropper med et lavt antal blodplader. Foto: Lex Van Lieshout/Ritzau Scanpix

EMA understreger, at fordelene ved AstraZenecas covid-19 vaccine stadig klart overgår ulemperne.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, siger i en erklæring onsdag, at det ser en mulig forbindelse mellem AstraZenecas covid-19 vaccine og sjældne tilfælde af en kombination af usædvanlige blodpropper med et lavt antal blodplader.

EMA understreger, at fordelene ved AstraZenecas covid-19 vaccine stadig klart overgår ulemperne.

Samtidig opfordrer agenturet EU's regeringer til at sætte kræfter ind på et undgå og modarbejde misinformation om vaccinen. De 27 landes sundhedsministre har ifølge nyhedsbureauet Reuters været indkaldt til hastemøde om sagen onsdag klokken 18.

EMA fortsætter dermed med at insistere på, at vaccinen fortsat skal være i anvendelse.

Men EMA fastslår nu, at det er muligt, at der er en årsagssammenhæng mellem de sjældne tilfælde af blodpropper og vaccinen. Og de usædvanlige blodpropper skal derfor registreres som en meget sjælden bivirkning.

Sabine Straus, der er formand for EMA's sikkerhedskomité, siger på et pressemøde, at den omtalte risiko ved AstraZenecas vaccine synes at være størst for yngre og kvinder. Hun understreger, at bivirkningerne er ekstremt sjældne.

Sundhedsministrene er blevet orienteret om, at den nye udmelding fra lægemiddelagenturet ventes at få en øjeblikkelig virkning på de foreliggende vaccinationsplaner.

I Danmark har Sundhedsstyrelsen foreløbig sat AstraZeneca-vaccinen på pause indtil 15. april.

Lægemiddelstyrelsen tager i en pressemeddelelse onsdag aften ikke stilling til, om udmeldingen fra EMA får betydning for den danske vaccination med AstraZenecas vaccine.

Pressemeddelelsen er en opsummering af meldingen fra EMA. Det gentages, at der i Danmark er modtaget to indberetninger om det særlige sygdomsbillede. Det ene tilfælde har haft dødelig udgang.

EU-landene opfordres til at koordinere deres reaktioner. Det skriver Reuters, som har set et brev til ministrene fra det portugisiske EU-formandskab.

- Harmonisering på EU-niveau har afgørende betydning for at få stoppet udbredelse af misinformation, hedder det blandt andet i brevet.

- Covid-19 er en meget alvorlig sygdom, som medfører mange hospitalsindlæggelser og mange dødsfald, siger EMA's direktør, Emer Cooke.

Cooke optrådte på et pressemøde efter lægemiddelagenturets møde onsdag. På mødet blev det bekræftet, at EMA finder vaccinen fra AstraZeneca "sikker og effektiv".

EMA baserer sin konklusion på en grundig gennemgang af 62 sager med blodpropper i hjernen og 24 i maven. 18 af sagerne havde dødelig udgang.

Agenturet angiver som mulig forklaring på det usædvanlige sygdomsbillede, at der kan være tale om en reaktion fra immunforsvaret. Det minder ifølge EMA om en tilstand, man sommetider ser hos patienter, der bliver behandlet med det blodfortyndende middel heparin.

Link til pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen
  • FILES-NETHERLANDS-EU-HEALTH-EMA
    Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, siger i en erklæring onsdag, at det ser en mulig forbindelse mellem AstraZenecas covid-19 vaccine og sjældne tilfælde af usædvanlige blodpropper med et lavt antal blodplader. Foto: Lex Van Lieshout/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag