Annonce
Udland

EU: Brutale IS-henrettelser er misbrug af nobel religion

En ny video fra Islamisk Stat viser, hvordan kristne etiopiere bliver henrettet. USA og EU fordømmer drabene.

Det vækker harme i både USA og EU, at den ekstremistiske bevægelse Islamisk Stat (IS) ifølge en nyligt offentliggjort video har henrettet 30 kristne etiopiere i Libyen.

- USA fordømmer på det kraftigste det brutale massemord af angiveligt etiopiske kristne i Libyen udført af Isil-tilknyttede terrorister i landet, siger Bernadette Meehan, talskvinde for det nationale sikkerhedsråd, i en meddelelse fra Det Hvide Hus.

EU fordømmer også henrettelserne i stærke vendinger.

- Dette viser nok engang, at terrorister ikke skyr nogen midler i deres forsøg på at skabe religiøs splid.

- Dette er ikke et sammenstød mellem civilisationer eller en kamp mellem islam og Vesten. Det er et kriminelt misbrug af en nobel religion til at udføre terrorangreb i en kamp for magt, siger talskvinde Catherine Ray fra EU's fælles udenrigstjeneste i en pressemeddelelse.

Myndighederne i Etiopien har fordømt drabene, men har endnu ikke været i stand til at bekræfte, om det er etiopiere, der bliver dræbt i den 29 minutter lange video.

I en tekst på billederne hedder det, at de dræbte "følger fjenden Etiopiens kirkes kors."

Videoen, som er udsendt af IS-mediet al-Furqan, viser, at en gruppe etiopiere bliver skudt, mens en anden gruppe får halsen skåret over af islamisterne.

EU-talskvinden slår fast, at unionen støtter op om det stigende antal lande i Afrika, der i disse år kæmper mod terrorisme og radikalisering.

- Vi vil øge vores indsats i samarbejdet med afrikanske regeringer og regionale organisationer i disse områder, og vi vil diskutere denne fælles udfordring næste onsdag på det årlige møde mellem kommissionerne i henholdsvis EU og Den Afrikanske Union, siger Catherine Ray.

Situationen i Libyen vil også blive diskuteret mandag, når EU's udenrigsministre mødes i Luxembourg. Et stort antal flygtninge fra Mellemøsten og Afrika rejser fra netop Libyen, når de forsøger at komme over Middelhavet til Europa.

Natten til søndag mistede op mod 950 flygtninge livet, da deres båd sank ud for Libyens kyst.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?