Annonce
Udland

EU-chef: Frygten for mangfoldighed kan ødelægge Europa

Vi vælger selv vores leveform. Den skal ikke defineres af en middelalderlig tankegang, siger Kristian Jensen.

Frygten for mangfoldigheden i dagens Europa kan skabe så mange spændinger, at det ødelægger vores samfund indefra, advarer EU's udenrigschef, Federica Mogherini, mandag efter et udenrigsministermøde i Bruxelles.

Efter weekendens blodige attentater, der kostede mindst 129 mennesker livet i Paris, er hun nervøs for, at "de europæiske samfund kan tro, at det er mangfoldighed, der svækker os og truer os".

- Det er faktisk frygten for mangfoldighed, der kan ødelægge vores samfund indefra. Og det er en anden frygt, vi står over for, sammen med den meget konkrete og skræmmende trussel, vi har set i Paris' gader, siger hun.

EU's udenrigschef siger, at terrorisme er en global trussel, og at det er et globalt ansvar at forhindre terror og bekæmpe terroristerne.

Hun understreger også, at Europa skal bevare sine "åbne samfund, der gør os til det, vi er".

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) siger, at der var en "alvorlig stemning" på mødet i Bruxelles, der foregik, mens der få kilometer borte var en større politiaktion i gang i jagten på en formodet medskyldig i den fattige indvandrerkommune Molenbeek.

- Men det var også en stemning præget af beslutsomhed. Nemlig at det er os, der skal vælge vores leveform, og det skal ikke defineres af en middelalderlig tankegang fra Isil, siger Kristian Jensen.

Isil er en anden betegnelse for Islamisk Stat, der stod bag de blodige attentater i Paris.

EU-landene er enige om, at det er vigtigt at få skærpet den ydre grænsekontrol, men den danske udenrigsminister siger samtidig, at det vil være en illusion at tro, at det kan stoppe terrorisme.

- Selv om der er en enkelt, der er kommet ind over EU's ydre grænser, så er de fleste, der er identificeret som terrorister, bosiddende i EU-lande, i Frankrig og Belgien, siger han om efterforskningen af attentaterne i Paris.

I en video udsendt mandag truer Islamisk Stat angiveligt med, at de lande, der deltager i luftangreb i Syrien, vil blive ramt lige så hårdt som Frankrig.

- Nu vil de true dem, der deltager i flyangrebene. Men sagen er, at de truer os i forvejen. De er en trussel mod fredelige mennesker over hele verden, og derfor skal de bekæmpes, siger Kristian Jensen.

De danske F-16 kampfly har hidtil alene bombet Islamisk Stat i Irak, men udenrigsministeren overvejer - med støtte fra Socialdemokraterne - om de også skal bombe Islamisk Stat i Syrien.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?