Annonce
Udland

EU-landene er enige om at reducere gasforbrug: - Det var ikke en mission impossible!

EU-landene er på et møde i Bruxelles tirsdag blevet enige om at reducere gasforbruget i de kommende måneder. Målet er at sikre gas nok til vinteren, fastslog EU-kommissær for energi Kadri Simson på vej ind til det afgørende møde. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix

Der skal bruges mindre gas i de kommende måneder, så EU-borgere og virksomheder kan klare vinteren.

EU-landene er blevet enige om en aftale, der indeholder reduktioner i gasforbruget. Dermed gør landene nu for alvor klar til en vinter, hvor gasleverancerne fra Rusland vil være omgivet af stor usikkerhed.

Ifølge klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) vil aftalen være nok til at klare vinteren, selv hvis Rusland skulle lukke helt for gassen.

- Det er ikke et urealistisk scenarie. Derfor er det vigtigt, at vi er solidariske med hinanden og står skulder ved skulder over for Putin. Det har vi gjort hidtil, og det kommer vi også til at gøre fremover, siger Dan Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EU-landene vil i første omgang på frivillig basis reducere brugen af gas med 15 procent. Men energiministrene er samtidig enige om at indføre en særlig nødsituation kaldet "union alert". Her vil det blive obligatorisk for landene at reducere forbruget.

Aftalen åbner dog også for undtagelser fra kravet om at reducere med 15 procent. Og den indeholder også en mulighed for at opnå dispensation i særlige situationer.

Dan Jørgensen er dog ikke bekymret for, at aftalen dermed vil se pænere ud på papiret i august end i virkeligheden i det kolde vintermørke i januar.

- I første omgang lægges der op til en frivillig indsats. Jeg er ret fortrøstningsfuld, i forhold til at det sker.

- Der er ingen lande, der synes, at det er rart at være afhængig af russisk gas. Og priserne er også meget høje. Så alene af den årsag, tror jeg, at vi har en rigtig chance for succes, siger Dan Jørgensen.

Aftalen kommer, kort efter at Rusland har taget endnu et skridt i retning af at begrænse gasleverancerne til EU.

Mandag aften meddelte det russiske selskab Gazprom, at man vil reducere levering af gas via rørledningen Nord Stream 1 til 20 procent af kapaciteten. I forvejen var leverancen dalet til 40 procent.

Hvis der opstår mangel på gas, kan det betyde, at virksomheder må stoppe produktionen. Det kan føre til både økonomiske tab og tab af arbejdspladser. For almindelige borgere vil det kunne betyde, at man ikke kan varme sit hjem op som normalt.

Men den situation kommer ikke til at opstå i Danmark, siger Dan Jørgensen.

- I Danmark har vi allerede været igennem omstillingen i noget tid. Og dertil kommer, at vi har rigtig meget vedvarende energi i Danmark. Så samlet set står vi ganske godt.

- Og vi kommer til at leve op til kravet og levere mindst 15 procents reduktion. Det er også vigtigt for solidariteten, at vi kan vise andre lande, at det faktisk kan være billigere for virksomheder og forbrugere at bruge vedvarende energi, siger ministeren.

Dansk Industri (DI) mener, at aftalen viser "rettidig omhu" i forhold til mulig gasmangel, og samtidig giver den virksomhederne mulighed for at omstille sig.

- Energi og i særdeleshed naturgas er en dyr omkostning for virksomhederne. De virksomheder, som er dygtigst til at udnytte energien effektivt, mindsker omkostningerne og bliver dermed mere konkurrencedygtige, siger Troels Ranis.

/ritzau/

  • EU-landene er enige om at reducere gasforbruget
    EU-landene er på et møde i Bruxelles tirsdag blevet enige om at reducere gasforbruget i de kommende måneder. Målet er at sikre gas nok til vinteren, fastslog EU-kommissær for energi Kadri Simson på vej ind til det afgørende møde. Foto: Virginia Mayo/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer