Annonce
Udland

Professor: Vi skal forvente fuldt gasstop - EU bør handle nu

Nord Stream 1 består af to gasrørledninger, som løber under Østersøen og ender i Lubmin i det nordøstlige Tyskland. Herfra transporteres gassen videre til andre dele af Europa. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Ruslands gasleverance til Europa er ustabil, siger professor, som mener, det er tid til at træffe hårde valg.

Endnu en gang sætter Rusland en lille prop i forsyningen af naturgas til Europa, fordi der skal ske vedligehold på gasrørledningen Nord Stream 1.

Det var ventet, lyder det fra professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet. Han mener, at det nu for alvor er tid til handling.

- Usikkerheden ved gasleverancer fra Rusland er alt for stor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi skal handle efter, at det er en ustabil energiforsyning og være glade, hvis vi får noget, men være klar til, at gasleverancerne sådan set er helt slut fra i morgen, siger han og mener, at det er på tide, at EU-landene træffer nogle hårde beslutninger.

Det er det russiske selskab Gazprom, som mandag aften har meldt ud, at Nord Stream 1 ryger ned på cirka 20 procents kapacitet fra onsdag på grund af vedligehold af en gasturbine. I forvejen er leverancen dalet til 40 procent.

Det skete i juni i år. Årsagen var manglende dele til gasrørledningen, lød det. Men fra Tyskland lyder det omvendt, at der ikke er nogen tekniske grunde til at skære i forsyningen.

Gazprom har umiddelbart ikke givet nogen tidshorisont for, hvornår der skrues op for kapaciteten igen efter det kommende vedligehold.

Professor Brian Vad Mathiesen mener, at det er Ruslands måde at lægge pres på Europa, som importerer omkring 40 procent af sin gas fra Rusland.

Han tror ikke på, at der for alvor kommer gang i Nord Stream 1 igen. I stedet bør EU ifølge ham komme på banen.

- En naturgasleverance på 20 procent betyder, at vi ikke kan få gaslagrene fyldt op. Og det betyder, at vi skal træffe de hårde valg, der skal til, for at vi kan komme igennem næste vinter på en fornuftig måde, siger Brian Vad Mathiesen.

EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge et udspil med et forslag om, at EU-landene af egen drift bør reducere deres gasforbrug med 15 procent fra 1. august til 31. marts næste år.

Det er muligt for Danmark, vurderer Brian Vad Mathiesen, som endda mener, at Danmark kan reducere sit forbrug af naturgas med mere end det. Ifølge ham bør man først se mod industriområdet.

Også Kristian Jensen, der er administrerende direktør i brancheorganisationen Green Power Denmark, mener, at det er på tide at handle for at blive uafhængige af den russiske gas.

- Vi har brug for, at der bliver sat turbo på, at både virksomheder og borgere kommer væk fra gas og over på strøm, fordi det kan vi gøre selv.

- Vi kan frigøre os fra Putins gas, hvis vi skifter fra gas til el nu, siger han.

En måde at gøre det på er ifølge Kristian Jensen at gøre det nemmere at få del i midler, der er afsat på finansloven, til erhvervslivets omstilling væk fra naturgas.

Der skal være hurtigere sagsbehandling og nemmere ansøgningsprocedure, mener han.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: Pipes at the landfall facilities of the ''Nord Stream 1'' gas pipeline in Lubmin, Germany
    Nord Stream 1 består af to gasrørledninger, som løber under Østersøen og ender i Lubmin i det nordøstlige Tyskland. Herfra transporteres gassen videre til andre dele af Europa. (Arkivfoto). Foto: Hannibal Hanschke/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Var engang landets største: Nu åbner de i gammel grisestald

Sport

Stort problem løst - NFH henter målvogter i Champions League-klub

Vejret

DMI skruer op: 30 grader på Lolland

Indland

Kunstig intelligens kan hjælpe læger med at opdage brystkræft

Lolland

Kø udenfor: 890 gæster indenfor på tre timer

Indland

Aftaler med naboen er med til at forhindre indbrud i ferien

Lægehus lukker

Har ikke gjort deres arbejde: - Jeg er meget bekymret for fremtiden

Sport

Danmark slider sig videre ved EM med nervøs nulløsning

Nakskov

Spektakulært syn: Kan ses og høres på lang afstand

Politik

Messerschmidt trækker DF ud af klimalov efter aftale om CO2-afgift

Lokal nyt

Danmarks grønneste strøm trækker investeringer til Lolland-Falster

Trafik

Flere problemer i travl tunnel: Men en enkelt opmuntring på vej

Lægehus lukker

"Katastrofe" og "fuldkommen vanvittigt:" Conny ked af chokerende lukning

Lolland

Godt nyt om Knuthenborgs forsvundne dino

Udland

Flere dræbte under voldsom demonstration i Kenya

Annonce
Annonce
Lægehus lukker

Lægehus lukker: 7.500 patienter skal have ny læge

Sport

NFC henter ungt talent hjem fra Vejle

112

13-årigt offer i Korsør-sagen vil overvære domsafsigelsen

Sport

Jens fra Nykøbing er ny superligatræner: Bliver chef for kæmpe stab

Guldborgsund

Lukningstruet zoo er reddet

112

Politiet efterlyser: Har du set Bent?

Sport

Rolf Sørensen melder fra til Touren med hjerteproblemer