Annonce
Udland

EU-magter vil redde atomaftale med alvorlig opsang til Iran

Josep Borrell, der er EU's formand for atomaftalen med Iran, understreger, at EU ikke håber på at skulle indføre sanktioner mod Iran (Arkivfoto). Foto: François Lenoir/Reuters

Frankrig, Storbritannien og Tyskland har iværksat proces, der i sidste ende kan føre til sanktioner mod Iran.

De tre store og magtfulde EU-lande Frankrig, Storbritannien og Tyskland har tirsdag udtrykt stor bekymring over for Iran.

Årsagen er, at landene ikke mener, at iranerne overholder en atomaftale fra 2015 tilstrækkeligt. Sådan lyder det i en fælles udtalelse.

- Vi accepterer ikke argumentet om, at Iran har ret til at begrænse dets overholdelse af aftalen, lyder det.

De tre lande har derfor udløst en såkaldt konfliktløsningsmekanisme.

Natten til onsdag dansk tid skriver det amerikanske udenrigsministerium i en pressemeddelelse, at det støtter Frankrig, Storbritannien og Tyskland.

- Vi bakker fuldt ud op om beslutningen foretaget af E3 (Frankrig, Storbritannien og Tyskland, red.) om at indlede en konfliktløsningsmekanisme.

- Vi mener, at yderligere diplomatisk og økonomisk pres er berettiget af lande, skriver ministeriet.

Den særlige mekanisme er indlagt i atomaftalens paragraffer. Det er en proces, der kan sættes i gang, hvis en af aftalens parter føler, at en anden part ikke overholder aftalen i tilstrækkelig grad.

Selve processen har flere skridt og kan tage op til 65 dage. I sidste ende kan det føre til, at der indføres FN-sanktioner mod Iran.

Tirsdagens udmelding er det hidtil mest alvorlige skridt, som de tre EU-magter har taget for at få Iran til at overholde atomaftalen.

USA trak sig i maj 2018 fra atomaftalen.

Siden da har Iran flere gange vist tegn på, at landet ikke lever op til aftalen.

Senest meddelte iranerne den 6. januar, at landet ikke længere vil respektere atomaftalens begrænsninger for, i hvor høj grad det kan berige uran.

- I stedet for at ændre kurs har Iran besluttet sig for yderligere at begrænse sin overholdelse af aftalen, hedder det i tirsdagens udtalelse fra EU.

- Vi gør det her i god tro med det mål at bevare atomaftalen og med et oprigtigt håb om at finde en vej fremad for at løse det her dødvande med konstruktiv og diplomatisk dialog, lyder det videre.

Frankrig, Storbritannien og Tyskland understreger, at de ikke vil følge i USA's fodspor og lægge "maksimalt pres" på Iran.

Josep Borrell, der er EU's formand for atomaftalen, understreger, at de tre EU-magters udmelding ikke er tiltænkt som et skridt på vej mod sanktioner.

Målet med beslutningen er at "løse problemer angående implementeringen af atomaftalen. Det er ikke at genindføre sanktioner", siger han.

Det har ført til store spændinger mellem USA og Iran, at amerikanerne har trukket sig fra atomaftalen og i stedet indført sanktioner. Det er blandt andet de spændinger, der i den seneste tid har ført til flere angreb mellem de to.

Senest med USA's drab på den magtfulde iranske militærleder Qassem Soleimani og iranernes efterfølgende angreb på to luftbaser i Irak.

  • European Union foreign ministers hold an emergency meeting to discuss ways to try to save the Iran nuclear deal, in Brussels
    Josep Borrell, der er EU's formand for atomaftalen med Iran, understreger, at EU ikke håber på at skulle indføre sanktioner mod Iran (Arkivfoto). Foto: François Lenoir/Reuters
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Her holder børnene fri store bededag