Eurolande under akut pres for handling

De 17 eurolandes økonomi- og finansministre mødes tirsdag aften i Bruxelles i skyggen af stadig mere dystre forudsigelser om og trusler mod selve den fælleseuropæiske valutas eksistens.

Det nemmeste punkt på mødets dagsorden bliver formentlig et af de meget konkrete skridt, der ellers har voldt store kvaler den seneste måned. Ministrene ventes endelig at kunne frigive næste lånerate på 60 milliarder kroner til Grækenland.

Udbetalingen har været forsinket siden august, men ser nu ud til at være klar, efter at Grækenlands nye regering skriftligt har lovet at følge de skrappe sparekrav i eurolandenes seneste redningsplan.

Mødet ser også ud til at kunne enes om principperne for at kunne få flere penge ud af euroens redningsfond EFSF, der skal kunne bruges til at hjælpe andre eurolande i krise. Men det er stadig uafklaret, hvor pengene konkret skal komme fra.

Men nylige udtalelser fra både USA's præsident, kreditvurderingsinstitutterne Moody's og Standard & Poor's, de rige landes samarbejdsorganisation OECD, Den Internationale Valutafond viser, at det kniber alvorligt med at få verden til at tro på redningsforsøgene.

Samtidig er der på en række møder i denne og næste uge lagt op til store opgør blandt de 17 eurolande og 27 EU-lande om, hvordan de skal forhindre krisen i at brede sig og gentage sig.

Tyskland og Frankrig har bebudet, at de inden EU-topmødet næste fredag i Bruxelles vil komme med udspil til traktatændringer.

Flere presserapporter antyder, at EU's to toneangivende lande i erkendelse af, at det kan være for svært og langsommeligt at få samtlige 27 EU-lande med på at ændre EU's traktat, kan vælge at danne en ny klub for blot nogle få, stærke eurolande.

Samtidig med de 17 eurolandes møde tirsdag aften holder de 10 EU-lande uden euro middagsmøde som led i deres forsøg på netop at sikre, at EU ikke bliver splittet op som følge af krisen. Fra Danmark deltager økonomiminister Margrethe Vestager (R).

ritzau/