* EU-Kommissionen fremsatte i efteråret 2011 sit forslag om en skat på finansielle transaktioner - også kaldet finansskat - som skulle udgøre 0,1 procent af handler med værdipapirer og 0,01 procent af handler med derivater.
* Provenuet skulle ifølge forslaget gå tilbage til EU med to tredjedele til EU's fælleskasse og en tredjedel tilbage til medlemslandene.
* EU kan som udgangspunkt kun indføre skatter, hvis der er fuld enighed blandt de 27 medlemslande. Det kunne økonomiminister Margrethe Vestager (R) som mødeleder under det danske EU-formandskab i juni sidste år konstatere, at der ikke var.
* Dermed blev kommissionens forslag formelt trukket tilbage, og i stedet åbnedes døren for, at mindst ni lande kan gå sammen om at indføre skatten i en begrænset kreds gennem såkaldt "forstærket samarbejde".
* Siden har 11 lande (Tyskland, Frankrig, Grækenland, Spanien, Portugal, Østrig, Slovakiet, Belgien, Slovenien, Italien og Estland) meddelt, at de gerne vil gå videre med forslaget. Det har de fået grønt lys til af de resterende medlemslande.
* Det betyder, at EU-Kommissionen skal fremsætte et forslag, og så skal medlemslandene diskutere det på ny.
* Frankrig har været bannerfører for idéen og indførte i august sidste år sin egen udgave, der beskatter handler med værdipapirer fra førende franske virksomheder med 0,2 procent.
* Storbritannien har været mest højlydt imod med den begrundelse, at en europæisk beskatning vil betyde, at penge og handler trækkes ud af EU til lande uden en lignende skat.
* Der står i det danske regeringsgrundlag, at "regeringen vil gå forrest i EU i kampen for indførelse af en global skat på finansielle transaktioner". De Radikale har modsat sig den rene europæiske udgave af frygt for, at det kan koste arbejdspladser i Danmark.
* Socialdemokraterne vedtog på deres kongres i efteråret 2012, at de "ønsker en finansskat, uanset om man kan få den igennem på globalt plan eller ej". Det får dog umiddelbart ingen indflydelse på regeringens politik.
/ritzau/
