Annonce
Udland

Fire overlever en måned i kano på åbent hav

De 12 personer sejlede i en kano med påhængsmotor fra byen Buka i Bouganville den 22. december. Her er en anden båd på vej ud af Buka. Byen er den selverklærede hovedstad i provinsen Bouganville, der ønsker at blive et uafhængigt land. (Arkivfoto) Foto: Ness Kerton/Ritzau Scanpix

I 32 dage drev en kanobesætning på 12 personer rundt i Stillehavet. Otte af dem døde, herunder et spædbarn.

Fire personer er reddet i land på Salomonøerne efter at have drevet rundt i en kano midt på Stillehavet i 32 dage. De overlevede ved at spise kokosnødder og drikke regnvand, skriver nyhedsbureauet AFP.

I alt 12 personer ville sejle fra provinsen Bougainville i Papua Ny Guinea til en øgruppe 100 kilometer nordpå, da kanoen pludselig kæntrede og røg ud af kurs.

Undervejs døde otte personer af dehydrering og havets bølger.

Selv overlevede de fire - en kvinde, hendes datter på omkring 12 år, en ung mand i 20'erne og en voksen mand - ved at drikke regnvand og spise de kokosnødder, som flød i vandet.

- Det er stadig meget svært at tale om og huske, hvad der skete på den skæbnesvangre tur, siger Dominic Stally, den ældste og mindst afkræftede af de overlevende, til mediet Solomon Star News.

Kanoens besætningsmedlemmer sejlede fra Bougainville den 22. december. De skulle til Carteretøerne, naboøerne mod nord, for at fejre jul.

Men turen på 100 kilometer blev til en 2000 kilometer lang skrækindjagende omvej, da båden pludselig kæntrede. Flere af personerne blev væk i det dybe hav.

De andre formåede at svømme tilbage til kanoen, vende den om og tømme den for vand. Men den var røget ud af kurs og begyndte at drive stik mod syd ud i ingenting.

Og regnvand og kokosnødder var ikke nok til at holde alle i live. Efter noget tid døde flere af dehydrering.

- Et par døde og efterlod deres spædbarn. Jeg var den, der holdt babyen, og senere døde den også, siger Dominic Stally.

32 dage på havet med skræk og rædsel blev det til i alt. Den 23. januar blev de langt om længe samlet op 2000 kilometer sydøst for deres hjemstavn - af en fiskekutter på langfart.

Dominic Stally og de tre andre overlevende var en uge på kutteren, før de blev sejlet i land i Honiara, Salomonøernes hovedstad.

Kort tid efter ankomsten blev de indskrevet på et hospital, hvor de stadig befinder sig.

Turen har mildest talt taget hårdt på dem, og de viser alle fire tegn på slem dehydrering og traumer, siger en sygeplejerske på hospitalet til The Guardian.

  • PNG-POLITICS-REFERENDA
    De 12 personer sejlede i en kano med påhængsmotor fra byen Buka i Bouganville den 22. december. Her er en anden båd på vej ud af Buka. Byen er den selverklærede hovedstad i provinsen Bouganville, der ønsker at blive et uafhængigt land. (Arkivfoto) Foto: Ness Kerton/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?