Torsdag skal Grækenland stemme om en stærkt omstridt navneaftale, der skal afslutte konflikt med nabo.
Det handler om historie, når grækere i tusindvis har protesteret forud for en afstemning om navnet Makedonien.
Eller rettere sagt handler det om retten til historien, påpeger Tea Sindbæk Andersen, der beskæftiger sig med Sydøsteuropas nyere historie som lektor på Københavns Universitet.
- Når det er en strid om retten til historie, så er det fordi brugen af historie spiller en stor rolle i opbygningen af nationer på Balkan sådan set også mange andre steder, siger hun.
- Men også i opbygningen af den græske nationalstat har den klassiske historie spillet en meget stor rolle, så der er en fornemmelse af ejerskab til denne historie, siger lektoren.
Torsdag kan der blive sat et punktum i den langvarige navnestrid mellem Grækenland og nabolandet Makedonien.
Her skal det græske parlament stemme om, hvorvidt Makedonien fremover skal hedde Republikken Nordmakedonien.
Makedonien løsrev sig fra det tidligere Jugoslavien i 1991, da Jugoslavien blev opløst af borgerkrig.
På grund af den nordlige provins i Grækenland, ville grækerne ikke lade Makedonien kalde sig for Makedonien.
Som det er nu, hedder landet formelt Tidligere Jugoslavisk Republik Makedonien.
En del af forklaringen ligger i, at navnet er forbundet med stor nationalfølelse og stolthed, der går tilbage til makedoneren Aleksander Den Stores imperium, påpeger KU-lektoren.
Op mod 60.000 grækere var søndag på gaden for at vise deres utilfredshed med afstemningen i Athen. Det førte til flere voldelige sammenstød.
Flere havde taget turen fra en region i den nordlige del af landet, der også hedder Makedonien.
- Mange er blevet bange for, at retten til idéen om Makedonien, hvad Makedonien er, og den makedonske historie kan blive taget, siger Tea Sindbæk Andersen og tilføjer:
- Der er en forestilling hos nogle grækere om, at den tilhører Grækenland, og at den ikke må blive taget.
Lektoren fortæller, at den tidligere makedonske regering førte en meget aggressiv identitetspolitik, der pustede til uenighederne.
Ifølge hende er den nuværende regering drevet af en interesse i at komme tættere på EU og vil blandt andet derfor gerne samarbejde med grækerne.
-
Grækenlands regering skal torsdag stemme om en navnestrid med Makedonien. Op til afstemningen har der været store protester i landet. (Arkivfoto). Foto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
