Annonce
Udland

Forsker: Nord- og Sydkoreas planer er blevet realistiske

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, mødes for tredje gang på et år. Foto: -/arkiv/Ritzau Scanpix

Lederne fra Nord- og Sydkorea mødes i Pyongyang, og der er håb om et positivt udfald, mener forsker.

Når Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, i disse dage mødes i Nordkoreas hovedstad, Pyongyang, er forhandlingerne mellem de to lande mere realistiske, end de tidligere har været.

Det vurderer Geir Helgesen, der er direktør for Nordisk Institut for Asienstudier (Nias) under Københavns Universitet.

Han hæfter sig ved, at mange af de ting, der er blevet vendt på mødet mellem de to statsledere, blandt andet at lukke atombaser, ikke er nye tiltag. Og det er positivt.

- For første gang har man en plan, som er konkret, og som man faktisk gennemfører. Det er nyt, og det giver forhåbninger om, at det kan udvikle sig positivt, siger Geir Helgesen.

Han forklarer, at tidligere møder mellem landene har været præget af store visioner uden en klar plan for, hvordan visionerne skulle realiseres.

På topmødet er der luftet planer om at forbinde de to landes jernbaner og etablere huse, hvor familier fra Nord- og Sydkorea kan mødes.

Målet på langt sigt er en genforening af Korea, forklarer Helgesen, og begge ledere har en ambition om at åbne mere for omverden.

Tilbage står spørgsmålet om, hvordan forholdet mellem Nordkorea og USA har udviklet sig under topmødet.

USA's præsident, Donald Trump, mødtes tidligere på året med Kim Jong-un, og Trump har på Twitter kaldt udmeldingerne fra Pyongyang for "meget spændende".

Ifølge Geir Helgesen er problemet mellem USA og Nordkorea, at de har forskellige syn på, hvem der bør rykke sig næste gang.

- Trump stiller meget fundamentale og præcise krav til Nordkorea, siger han.

Trumps krav er ifølge Helgesen, at Nordkorea skal nedruste, inden USA vil deltage i nye forhandlinger.

- Kim siger: Det tør vi ikke. Vi har set, hvordan det gik i Irak og Libyen, det er ikke en vej, vi ønsker at gå. Nu har vi vist, at vi kan og vil, nu må USA gøre det samme, fortæller Helgesen.

Geir Helgesen forklarer, at Sydkoreas præsident får en stor opgave under sit næste besøg i Washington, når han skal informere om, hvad der skete på mødet i Pyongyang.

  • TOPSHOT-NKOREA-SKOREA-POLITICS-DIPLOMACY
    Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, mødes for tredje gang på et år. Foto: -/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Så er markedspladsen åben

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne