Annonce
Udland

Gorbatjov blev advaret af Bush om kup

Sovjetleder Mikhail Gorbatjov troede ikke på USA's præsident, da han advarede mod kommunisternes kupplaner.

Den tidligere leder af Sovjetunionen Mikhail Gorbatjov siger mandag, at USA's tidligere præsident George H.W. Bush advarede ham om hans sikkerhed få uger, inden en gruppe betonkommunister gennemførte et statskup i 1991.

Den tidligere præsident og Nobelprismodtager siger forud for 20-året for det mislykkede kup, at Bush havde givet beskeden i en telefonsamtale, da der var tegn på, at Kommunistpartiet var utilfredse med liberale reformer.

- Bush ringede til mig. Han gengav oplysninger fra Moskvas borgmester, Gavriil Popov, siger Gorbatjov i et interview med det officielle russiske dagblad, Rossiskaja Gaseta.

Men Gorbatjov siger, at han ikke troede på Bush, fordi "man må være komplet idiot", hvis man beslutter at gribe magten med våben, mens der er tegn på grundlæggende forandringer i Sovjetunionen.

- Desværre viste det sig, at de var komplette idioter, siger Gorbatjov.

Kommunistpartiets oprør mod Gorbatjov havde lederen af det hemmelige politi, KGB, og hans egen vicepræsident helt i front.

Gruppen af højtstående partimedlemmer satte Gorbatjov i husarrest, mens han var på ferie ved Sortehavet, og udnævnte sig selv som ledere. De understregede i en tv-tale 19. august, at æraen med liberalisering var definitivt overstået.

- Jeg skulle aldrig være taget på den ferie. Det var en fejltagelse, indrømmer Gorbatjov.

Kupforsøget varede tre dage, hvorefter Gorbatjovs rival Boris Jeltsin tog magten i Rusland og opløste Sovjetunionen nogle få måneder senere.

Gorbatjov siger til det russiske dagblad, at han aldrig havde haft i sinde at begrave Sovjetunionen, da han indledte sine reformer, og han forbliver kritisk over for Jeltsins opløsning af unionen i december 1991.

- Han var så magtsyg. Jeg skulle have sendt ham til en bananrepublik som ambassadør, siger Gorbatjov om Jeltsin.

Bush blev i sin præsidentperiode fra 1989-1993 opfattet som en af de vestlige ledere, der var tættest på Gorbatjov, som for sent erkendte Jeltsins plan om et uafhængigt Rusland.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?