Græsrødder vil bruge verdens have til at redde klimaet

Mere varme, smeltende is, stadigt stigende vandstand og mere forsuring i havene. Det er, hvad FN's Klimapanel forudser i en ny rapport om oceanerne og Jordens isdække - hvis ikke verdens lande lægger kursen om.

Med den nuværende politik er vi på vej mod en klode, der er tre grader varmere. For Sune Schellerup, projektleder i Greenpeace, kalder rapporten på øjeblikkelig, ambitiøs og international handling for at få CO2-udledningen ned.

- Fra kystområder til bjergtoppe, indlandsis og dybt på havets bund viser rapporten os, at omfanget af klimaforandringerne er langt mere alvorligt end tidligere konstateret. Og det bliver kun værre, medmindre vi handler nu, siger han.

Oceanerne er en ufatteligt vigtig allieret i klimakampen, tilføjer Sune Schellerup.

- En sund havnatur optager enorme mængder CO2 i både havbunden og i dyre- og plantelivet. Kan vi med en FN-traktat beskytte 30 procent af havene i 2030, har vi taget et vigtigt skridt. Fortsætter vi rovdriften, har vi ikke alene mistet havene som allierede, men risikerer direkte at forværre klimakrisen, siger han.

Verdens fattigste bliver hårdest ramt, konstaterer John Nordbo, klimarådgiver i Care Danmark.

- De har ikke midlerne til at gennemføre den tilpasning, der bruges i de rigere lande, siger han og peger på mere intense tropiske cykloner, hyppigere stormbølger, ekstrem nedbør og erosion af landbrugsjorden.

Fiskeriudbyttet vil falde mindst 15 procent inden 2100, blandt andet på grund af de uundgåelige højere temperaturer og forsuring af havene, siger rapporten.

- Det vil få en kaskadevirkning på de kystnære områder, særligt i de fattigste. Mindre fiskeudbytte og faldende fødevaresikkerhed, også på grund af indtrængende saltvand i landbrugsjord, vil skabe stor usikkerhed for mennesker i kystnære områder, siger John Nordbo.

I Folkekirkens Nødhjælp peger generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen på fordelingen af klodens vand som et af fremtidens mest centrale klimaspørgsmål. Både når det gælder vandknaphed og oversvømmelser.

- I Danmark forbereder vi os på et stigende havniveau og en fremtid med hyppige stormfloder. Den mulighed har verdens fattigste ikke, siger hun.

De rige lande må hjælpe de fattige med den nødvendige klimatilpasning - for der findes gode løsninger som diger, pumper og afsaltningsanlæg, siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) peger på havet som både problem og løsning.

Stop overfiskeri, og udlæg en tredjedel af havet som beskyttede områder, hvor bundtrawling er forbudt, foreslår DN's præsident, Maria Reumert Gjerding.

- Ingen ejer havet, så vi alle må være med til at passe på det, også Danmark. Det producerer den ilt, vi indånder, og optager den CO2, vi udleder. Det giver folk over hele verden et levebrød, siger Maria Reumert Gjerding.