Annonce
Udland

Højrepopulister går frem ved valg i Schweiz

Det Schweiziske Folkeparti snupper 65 af de 200 pladser i parlamentets underhus.

Det højrenationale Schweiziske Folkeparti (SVP) er som forventet den helt store vinder ved søndagens parlamentsvalg i alpelandet.

Partiet får 29,5 procent af stemmerne, efter at alle 26 kantoner i landet er talt op.

Resultatet betyder, at højrefløjspartiets i forvejen dominerende position i schweizisk politik vil blive styrket yderligere.

SVP kan omsætte sin andel af stemmerne til 65 pladser i parlamentets underhus, hvor der er 200 sæder.

Dermed overgår partiet sit hidtil bedste valgresultat fra 2007, hvor partiet fik 62 pladser.

Sammen med centrumhøjrepartiet Det Liberale Parti, der går tre mandater frem, tipper magtbalancen i parlamentet fra et centrum-venstre-flertal til et centrum-højre-flertal.

På forhånd havde meningsmålingerne indikeret, at SVP ville gå frem på grund af den seneste tids debat om indvandring og asylregler.

Det til trods for, at Schweiz ikke i nævneværdig grad har været mål for den aktuelle strøm af flygtninge og migranter i Europa.

- Resultatet er utvetydigt. Folket er bekymret over massemigrationen til Europa, siger SVP-leder Toni Brunner ifølge Reuters til schweizisk tv.

Resultatet af søndagens valg får SVP til at kræve større repræsentation i Schweiz' syv mand store Forbundsråd, hvis sammensætning bliver besluttet af parlamentet i december.

SVP og Det Liberale Parti har i dag et mandat hver i rådet.

- Jeg kræver eftertrykkeligt, at de tre største partier hver bør have to sæder i rådet og det fjerdestørste parti ét, siger Brunner.

Omkring hver fjerde af Schweiz' otte millioner indbyggere er udlændinge. En måling for analyseinstituttet gfs.bern viste for nylig, at 50 procent af schweizerne mener, at indvandring er det vigtigste emne for politikerne at tage hånd om.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen