Annonce
Udland

Iraks hær indleder aktion mod de sidste IS-skjulesteder

Irakiske styrker fejrede tidligere på ugen generobringen af Rawa by, den sidste tilbageværende by under Islamisk Stats kontrol i Irak. Foto: /ritzau/AP/Osama Sami

Irakiske soldater er gået ind i et ørkenområde nær grænsen til Syrien, hvor de sidste IS-krigere skjuler sig.

Irakiske styrker har torsdag indledt en større militæroperation for at udrense de sidste Islamisk Stat-krigere i landet.

Militæret er sat ind i et større ørkenområde i det vestlige Irak langs grænsen til Syrien, hvor de sidste rester af den militante gruppe gemmer sig.

Det oplyser Iraks militær.

- Målet med operationen er at forhindre de tilbageværende Daesh-grupper i at smelte ind i ørkenregionen og bruge det som en base for fremtidige angreb, siger oberst Salah Kareem.

Daesh er en arabisk betegnelse for Islamisk Stat.

Iraks premierminister, Haider al-Abadi, sagde tirsdag, at Islamisk Stat er besejret ud fra et militært perspektiv, men at han først vil erklære endelig sejr, når de sidste IS-krigere er nedkæmpet i ørkenen.

Militære ledere siger, at kampen fortsætter, til hele grænsen mod Syrien er sikret. Det skal forhindre, at den militante gruppe foretager angreb hen over grænsen.

- Vi vil sikre ørkenen fuldkommen mod alle Daeshs terrorgrupper og erklære Irak fri for de bakterier, siger brigadegeneral Shakir Kadhim.

Islamisk Stats leder, Abu Bakr al-Baghdadi, menes at skjule sig et sted i ørkenområdet mellem Irak og Syrien.

De soldater, der rykker frem gennem ørkenområdet, risikerer at støde på landminer og vejsidebomber, som de militante har efterladt.

Iran, der er Iraks naboland og nære allierede, erklærede tirsdag, at den militante islamistiske bevægelse nu er besejret.

Fredag tog irakiske styrker kontrollen med grænsebyen Rawa, som var den sidste by under Islamisk Stats kontrol.

På den anden side af grænsen til Syrien kæmper både syriske regeringsstyrker og amerikanskstøttede oprørere for at få de sidste IS-krigere ud af alle byområder.

  • Iraq
    Irakiske styrker fejrede tidligere på ugen generobringen af Rawa by, den sidste tilbageværende by under Islamisk Stats kontrol i Irak. Foto: /ritzau/AP/Osama Sami
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer