Annonce
Udland

Islamisk Stat truer lande i flykoalitionen

Deltagere i det, som Islamisk Stat kalder "korsfarer-kampagnen", kan få samme skæbne som Paris, lyder truslen.

Islamisk Stat (IS) advarer i ny video de lande, der deltager i luftangreb i Syrien. Landene risikerer at lide samme skæbne som Frankrig.

I fredags blev den franske hovedstad, Paris, ramt af en række skud- og selvmordsattentater, som dræbte 129 mennesker.

- Vi siger til de stater, der deltager i korsfarer-kampagnen, at ved Gud, så vil I med Guds vilje få en dag som Frankrigs, som da vi ramte Frankrig i dets center Paris, hedder det i videoen, der fortsætter:

- Vi sværger, at vi vil ramme Amerika i dets center, Washington, siger en mand i videoen, hvis ægthed ikke umiddelbart kan bekræftes.

Manden på videoen bærer militært tøj og turban. Han identificeres i en undertekst som al-Ghareeb fra Algeriet.

I videoen hedder det, at den er lavet af IS-militsfolk fra den irakiske provins Salahuddine nord for Bagdad, hovedstaden i Irak.

De lande, der foretager luftangreb i Syrien, er blandt andre USA, Frankrig, Rusland og en række arabiske lande.

Danmark har i øjeblikket trukket sine F-16-jagere hjem fra området, så de kan blive repareret og klar til kamp igen.

Flyene var udstationeret i Kuwait, hvor de foretog angreb i Irak, ikke i Syrien.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) overvejer dog at udvide kampflyenes mandat til også at omfatte Syrien, når de formentlig i forsommeren 2016 vender tilbage til krigen mod Islamisk Stat.

Manden på videoen advarer også Europa om, at der er flere angreb på vej efter blodbadet i Paris.

- Jeg siger til de europæiske lande, at vi kommer, kommer med bombefælder og sprængstof, kommer med bombebælter og lyddæmpere (til skydevåben red.), og I kan ikke stoppe os, for i dag er vi meget stærkere end tidligere, siger den påståede algerier.

I videoen optræder desuden en mand, der identificeres som al-Karrar fra Irak. I en tilsyneladende henvisning til internationale forhandlinger om at standse krigen i Syrien, siger han til Frankrigs præsident, François Hollande:

- Vi har besluttet at forhandle med jer i skyttegrave og ikke på hoteller, siger han.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?