Vulkanøen Island skubber gang i optagelsesforhandlingerne med EU. De store stridspunkter venter forude.
Island tog mandag hul på optagelsesforhandlingerne med EU.
Og i modsætning til mange andre lande, der ønsker at blive en del af EU-flokken, har det lille øsamfund allerede på forhånd taget en del vigtige skridt på vej mod et EU-medlemskab.
For første gang i EU's historie blev der på én gang åbnet fire forhandlingskapitler - hvoraf de to blev lukket på samme dag.
Det skyldes først og fremmest, at Island i forvejen deltager i det såkaldte EØS-samarbejde, som betyder, at landet allerede er en del af EU's indre marked.
Men selvom de første forhandlinger regnes for forholdsvis problemfrie, så er der andre store spørgsmål, som kan vise sig at give store problemer. Det drejer sig især om landets fiskeri- og landbrugspolitik.
- I dag var selvfølgelig et lille skridt, et let skridt, siger den islandske udenrigsminister, Össur Skarphedinsson, der mandag besøger Bruxelles.
- I særdeleshed fiskeri vil blive meget svært, fordi det er første gang, at EU skal forhandle med et land, som kommer til forhandlingsbordet med fiskeri som et stort, afgørende og særligt behov, siger Skarphedinsson.
Island og EU ryger nemlig jævnligt i totterne på hinanden omkring fiskekvoter. Sidste år slog det endnu engang gnister i den såkaldte makrelkrig, da Island egenrådigt flerdoblede sin kvote - og EU valgte at blokere for islandske fiskerbåde.
Den såkaldte Icesave-sag, der opstod i kølvandet på det islandske bankkollaps i 2008, kan også komme til at volde Island problemer.
Holland og Storbritannien forlanger stadig, at Island skal tilbagebetale 30 millioner kroner, som de to regeringer fik i klemme, da netbanken Icesave måtte trække stikket ud.
Den islandske befolkning har dog to gange stemt nej til at betale pengene tilbage, hvilket har fået briterne og hollænderne til at slæbe Island i retten.
/ritzau/