Annonce
Udland

Israel bomber Gaza som svar på tidligere raketangreb

Kampfly fra Israel har angrebet militære områder i Gaza, efter at raketter landede i Israel tidligere tirsdag.

Missiler er natten til onsdag dansk tid blevet affyret fra israelske kampfly mod mål i Gazastriben, skriver nyhedsbureauet dpa, der angiver vidner og embedsfolk som kilder til oplysningen.

Kampflyene er ifølge dpa sendt på vingerne som svar på, at raketter blev skudt ind i Israel tirsdag.

Der er ingen meldinger om sårede.

Missilerne blev angiveligt rettet mod militære træningsanlæg i Gazastriben.

Tirsdag lød der sirener i det sydlige Israel. Sirenerne advarede indbyggerne i området, der ikke ligger langt fra den palæstinensiske Gazastribe, om raketangreb.

Ifølge avisen Haaretz kunne mindst to eksplosioner høres omkring byerne Ashdod og Kiryat Malachi.

Israelsk politi oplyste tirsdag ifølge Reuters, at der kun blev affyret en enkelt raket.

Oprindeligt lød meldingen fra den israelske tv-station Kanal 10, at der var landet fem raketter i det sydlige Israel.

Det var ikke umiddelbart klart, hvor tv-stationen havde sine oplysninger fra, men den israelske hær gik efterfølgende i gang med at undersøge, hvor mange raketter der var affyret - og af hvem.

Resterne af en raket blev fundet nær havnebyen Ashdod, der ligger omtrent 20 kilometer nord for Gazastriben, oplyste en talsmand for den israelske ambulancetjeneste ifølge Reuters tirsdag.

Der er ikke umiddelbart meldinger om hverken tilskadekomne eller materielle ødelæggelser i Israel.

Nogle israelske medier spekulerer i, at en raket kan være blevet affyret som følge af stridigheder mellem militante fra Islamisk Jihad, og at det kan være sket uden godkendelse fra Hamas-bevægelsen, der sidder på magten i Gazastriben.

Det er en måned siden, at en raket sidst eksploderede på israelsk jord. Inden da havde der ikke været affyret raketter fra Gazastriben i fire måneder, skriver Haaretz.

Sidste år indledte Israel et 50 dage langt bombardement af Gazastriben i et forsøg på at stoppe de militante palæstinensiske grupper i at affyre raketter mod Israel.

Krigen kostede over 2200 palæstinensere livet, størstedelen civile.

Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer