Annonce
Udland

Johnson får ja til plan om brexit - men taber vigtig afstemning

Først var han glad. Premierminister Boris Johson fik ja i parlamentet til en plan for britisk udtræden af EU. Men de korslagte arme kom, da han tabte en opfølgende afstemning om tidsplanen. Foto: Ho/Ritzau Scanpix

For første gang er der flertal i britisk parlament for en plan om brexit. Men ikke hvor lang tid det vil tage.

Premierminister Boris Johnson kunne smile bredt, da parlamentet tirsdag aften for første gang siden folkeafstemningen om EU i 2016 stemte ja til en plan om at forlade EU.

Det skete med 329 stemmer mod 299.

Men godt en halv time senere kom resultatet af en nok så vigtig afstemning. Den handlede om tidsplanen for de nødvendige lovvedtagelser, som skal føre til den britiske udtræden af EU.

Den tabte han. Kun 308 medlemmer af parlamentet støttede ham, mens 322 gik imod.

Det fik Johnson til at lægge armene over kors. Han havde tidligere på dagen truet med, at hvis ikke han fik sin tidsplan igennem, så ville han forsøge at udskrive parlamentsvalg til afholdelse inden jul.

Johnson havde insisteret på, at lovarbejdet til brexit skulle afsluttes i denne uge, så Storbritannien kunne forlade EU ved deadline 31. oktober. Det synes udelukket nu. Oppositionen vil nu få mulighed for at fremlægge krav til, hvordan brexit skal foregå.

- På den ene eller den anden måde vil vi forlade EU, lovede Johnson.

Han sagde, at han nu vil stoppe arbejdet med brexit for en kort tid.

- Vi vil sætte denne lovgivning på pause, sagde han.

Det vil ske, indtil han har rådført sig med de øvrige ledere i EU om at udsætte deadline for brexit.

AFP bekræfter, at EU's hovedkvarter i Bruxelles tirsdag aften er i gang med at kontakte de 27 øvrige EU-landes stats- og regeringschefer om en udsættelse.

- Vi tager aftenens resultat til efterretning og forventer af Storbritanniens regering, at den informerer os om det næste skridt, siger en talskvinde for EU-Kommissionen.

Nyhedsbureauet Reuters konstaterer i en overskrift efter aftenens afstemning, at "brexit er i kaos".

Alligevel er det det største gennembrud for brexit, siden de britiske vælgere i juni 2016 ved en folkeafstemning med et lille flertal sagde ja til at forlade EU. For nu er der et flertal for en plan om at træde ud af EU.

Men med den opfølgende afstemning om tidsplan åbnes der en ny bane for oppositionen.

Den vil kunne fremlægge ændringer til de lovdele til brexit, som regeringen præsenterer. Hvor lang tid, det vil tage, var der ingen svar på tirsdag aften.

Det største oppositionsparti Labour vil formentlig fremlægge forslag om, at Storbritannien forbliver i EU's toldunionen.

Der er også dele af oppositionen, som ønsker en folkeafstemning om den aktuelle brexit-aftale versus at Storbritannien forbliver i EU.

Ud af resultatet fra afstemningen om brexit-aftalen står det klart, at et antal Labour-medlemmer har støttet regeringen. Det samme har flere af de moderate konservative medlemmer, som Johnson i sensommeren smed ud af partiet.

  • BRITAIN-EU-POLITICS-BREXIT
    Først var han glad. Premierminister Boris Johson fik ja i parlamentet til en plan for britisk udtræden af EU. Men de korslagte arme kom, da han tabte en opfølgende afstemning om tidsplanen. Foto: Ho/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer