Annonce
Udland

Juncker tror på aftale om græsk gældskrise i denne uge

Også EU-præsidenten, der indkaldte topmødet, roser nye græske forslag og tror nu på en løsning.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mener, at Grækenland med en række nye forslag har taget et stort skridt i den rigtige retning, og han tror nu på en løsning på den græske gældskrise i denne uge.

- Det skyldes simpelthen, at vi er nødt til at finde en løsning i denne uge, siger Juncker på en kort pressekonference efter afslutningen på det hasteindkaldte eurotopmøde i Bruxelles mandag aften.

- Vi kan ikke gå ud i forlænget spilletid, tilføjer Juncker, der har optrådt som mægler i den langvarige konflikt mellem Grækenland og de tre institutioner, nemlig Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen.

Også EU-præsidenten, Donald Tusk, der indkaldte til eurotopmødet, roser de nye græske forslag, der blev sendt fra Athen mandag morgen. Tusk tror nu også på en løsning senere i denne uge.

Knap så optimistisk lyder tonen fra en af Grækenlands store kreditorer, IMF. Her siger chefen, Christine Lagarde, at Grækenlands nye reformforslag stadig ikke er detaljerede nok og "ikke går langt nok i forhold til det, vi forventede".

- Der er noget at forhandle om. Forhåbentlig kan vi være konstruktive på meget kort tid, håber hun.

Eurolandenes finansministre mødes igen onsdag aften i Bruxelles i et nyt forsøg på at få forhandlet en aftale på plads. Hvis det lykkes, vil resultatet blive forelagt på det allerede planlagte EU-topmøde i Bruxelles dagen efter, altså på torsdag.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at der ikke er meget tid tilbage til at indgå en aftale om Grækenlands gæld.

Hun håber, at EU-lederne på torsdag alene skal registrere, at finansministrene aftenen forinden har indgået en aftale. Men inden da er der ifølge forbundskansleren brug for et meget intensivt arbejde.

Grækenland er i sidste øjeblik kommet sine EU-partnere i møde med forslag om at opnå bedre balance i budgettet ved at hæve momsen, hæve tilbagetrækningsalderen på arbejdsmarkedet og beskære de højeste pensioner.

Desuden ønsker Grækenland at forhandle om at få eftergivet dele af den græske gæld, der er på uholdbare 180 procent af bruttonationalproduktet. Men Angela Merkel siger ifølge Reuters, at der på eurotopmødet ikke er blevet talt om at afskrive græsk gæld.

Deadline for en løsning på den græske gældskrise nærmer sig hurtigt, fordi det nuværende internationale støtteprogram for Grækenland udløber 30. juni.

Samme dag skal de gældsplagede grækere betale 1,5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond (IMF). Det kan de næppe uden en aftale med kreditorerne, som kan udløse flere penge til den græske statskasse.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter cyberangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen kan forklare det: Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

Politik

Fik nej til nyt partinavn

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen