Både Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond lægger pres på den græske regering.
Kom i sving.
Det er i korte træk beskeden fra nogle af de folk, der har lånt Grækenland penge, og som nu afventer en ny detaljeret spareplan fra de græske politikere.
Både Christine Lagarde, topchef i Den Internationale Valutafond (IMF), og Mario Draghi, øverste chef i Den Europæiske Centralbank (ECB), advarer imod, at Grækenland ikke har afleveret tilstrækkeligt med informationer om, hvordan landets reformplaner vil påvirke de græske statsfinanser.
- Det kræver mere arbejde, meget mere arbejde, og det haster, siger Mario Draghi.
- Der er brug for en overordnet ramme. Vi har brug for en måde, hvorpå vi kan vurdere disse forslags (den græske regerings, red.) finansielle virkning, lyder det fra centralbankchefen.
Grækenland og kreditorerne i EU, ECB og IMF forhandler i øjeblikket om de reformer, som Grækenland skal indføre for at få frigivet 7,2 milliarder euro i kriselån.
Målet er at nå en aftale, som kan godkendes 24. april på et møde mellem eurozonens finansministre. Grækenland har hårdt brug for pengene for at kunne udbetale løn til statsligt ansatte og for senere at tilbagebetale lån.
I sidste ende kan det være med til at afgøre, om Grækenland går statsbankerot.
Det vil Mario Draghi dog ikke spekulere i.
- Vi ønsker alle, at det går godt for Grækenland. Det hele ligger i hænderne på den græske regering, siger han.
Christine Lagarde fortæller, at hun og IMF's næstkommanderende, David Lipton, begge har mødtes med Grækenlands finansminister, Yanis Varoufakis, i løbet af de seneste dage. Her har de lagt pres på ham for at få en mere detaljeret plan for græsk økonomi.
- Som finansminister skal man lave dybdegående analyser, trække tal ud, vurdere effekten af tiltag og lave nogle fremskrivninger af, hvad de vil betyde i forhold til vækst, skatteindtægter eller offentlige udgifter, siger Christine Lagarde.