Annonce
Udland

Kroatien lukker grænsen for alle serbiske statsborgere

Serbisk-kroatisk strid eskalerer, efter at Kroatien skærpede grænsekontrol på grund af flygtningestrøm.

Kroatien forbyder både serbiske statsborgere og serbiske biler at køre ind på dets territorium. Det oplyser det kroatiske grænsepoliti til Reuters, efter at Serbien har forbudt alle lastbiler, der er indregistreret i Kroatien, at køre over dets grænser.

- Personer med serbiske pas eller med biler, de er indregistreret i Serbien, kan ikke komme ind i Kroatien. Dette forbud gælder indtil noget andet oplyses, siger det kroatiske grænsepoliti i Bajakovo. Det er her den vigtigste grænseovergang mellem de to tidligere jugoslaviske republikker ligger.

Regeringen i den serbiske hovedstad, Beograd, besluttede onsdag, at lastbiler, som er indregistreret i Kroatien, ikke må komme ind i Serbien.

- Det gælder også for enhver lastbil, der fragter kroatisk producerede varer, siger den serbiske indenrigsminister, Nebojsa Stefanovic.

Tiltaget er en reaktion på, at EU-landet Kroatien har skærpet kontrollen ved den serbiske grænse, efter at et stort antal flygtninge og migranter har anvendt overgangen til at komme ind i EU.

Flere end 30.000 flygtninge og migranter fra blandt andet Mellemøsten er ankommet til Kroatien, efter at Ungarn lukkede sin grænse til Serbien for godt en uge siden.

Den serbiske beslutning var ventet, efter at landet havde givet Kroatien indtil midnat onsdag aften til at genåbne grænseovergangene. Ellers ville Serbien indføre "politiske, juridiske og økonomiske" tiltag som gengæld.

Kroatiens premierminister, Zoran Milanovic, vil ikke rette ind.

- Kroatien er medlem af EU. Serbien kan ikke, selv om de ønsker det, indføre tiltag mod Kroatien, fordi vi har en aftale med EU. Uanset hvad Serbien gør, eller overvejer at gøre, vil det være i konflikt med EU, og jeg er sikker på, at det ønsker Serbien ikke, sagde han onsdag.

Krisen mellem de to lande har vokset sig til en størrelse, hvor iagttagere ifølge Reuters betegner den som den største siden begyndelsen af 1990'erne, hvor krigen i det tidligere Jugoslavien brød ud.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter hackerangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen