Hverken USA's præsident, FN's eller Nato's generalsekretær kalder det, der er sket i Egypten for et militærkup.
Og det er der ifølge Ole Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, en meget enkel grund til:
- Et militærkup er per definition noget, vi er modstandere af. Så hvis man bruger ordet, er det næste skridt automatisk at fordømme det. Hvis man siger, at det er et militærkup, så pålægger man sig selv at føre en mere afvisende linje, siger han til Ritzau.
Når præsident Barack Obama taler om "det egyptiske militærs beslutning" i stedet for at tage ordet militærkup i sin mund, skyldes det, ifølge Ole Wæver, USA's sikkerhedspolitiske interesser.
- Egypten er et meget vigtigt sikkerhedspolitisk strategisk omdrejningspunkt i regionen. Hvis Obama brugte ordet "militærkup", så ville han få langt mere kritik af, at USA fortsætter en omfattende støtte og militært samarbejde med Egypten, siger han.
- Obama ville simpelthen begrænse sit eget handlerum.
USA giver årligt omkring 8,5 milliarder kroner til Egypten - og amerikansk lov forbyder støtte til et militærkup.
Amerikanerne er ikke de eneste, der ønsker et fortsat samarbejde med egypterne.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, udtaler, at militærets magtovertagelse "ikke er i overensstemmelse med demokratiske principper", men holder sig fra ordet militærkup. Nato's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, afviser helt at give det et mærkat.
- Den vigtigste ting nu er ikke en diskussion om, hvorvidt det er et kup eller ej, siger han på et pressemøde torsdag.
De to generalsekretærers udtalelser er ifølge Ole Wæver bevis på, at både Nato og FN ønsker at fortsætte samarbejdet med Egypten.
- De fleste har en fornemmelse for, at magten bliver givet tilbage til et civilt styre. Så man ønsker ikke at kritisere det, der er sket, med et ord som militærkup, siger han.
/ritzau/
