Annonce
Udland

Oppositionsparti håber på sejr ved ulige valg i Thailand

Vælgere nærstuderer valglisterne ved et valgsted foran et tempel i hovedstaden Bangkok. Søndagens valg er det første siden militærkuppet i 2014. Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix

Søndagens valg i Thailand er det seneste opgør i en langvarig magtkamp mellem militæret og Thaksin-fløjen.

Oppositionspartiet Pheu Thai står til at få flest stemmer ved søndagens parlamentsvalg i Thailand, men ikke nok til at danne regering.

Det viser en meningsmåling foretaget tre dage inden valget. Målingen er offentliggjort, efter at valgstederne rundt om i Thailand lukkede søndag.

Pheu Thai er tæt på den afsatte premierminister Thaksin Shinawatra.

Partiets leder, Sudarat Keyuraphan, har tiltro til, at de thailandske vælgere vil give Pheu Thai sejren, sagde hun, da hun søndag stemte.

- Jeg siger ikke, at det bliver en jordskredssejr. Det ved jeg ikke. Det kommer an på vælgerne.

Partiet Palang Pracharat, der er tæt på militærstyret, bliver ifølge den seneste meningsmåling næststørst. Den nuværende premierminister og leder af militærstyret, Prayuth Chan-ocha, stiller op for partiet.

Hvis Prayuth skal fortsætte som premierminister, kræver det, at hans parti finder en koalitionspartner. Men de nye valgregler, som militærstyret har indført, giver Prayuth og hans parti en bedre chance for for at danne regering.

Søndagens valg er det første, siden militæret tog magten i 2014.

Valget ses som et opgør mellem militærstyret og den pro-Thaksin fløj, som militæret væltede ved kuppet i 2014.

Vælgerne skal vælge medlemmer til Underhuset i parlamentet, hvor der er 500 medlemmer. Det andet kammer, Senatet, har 250 medlemmer, som alle er udpeget af militærstyret og derfor ikke er på valg.

Tilsammen skal de to kamre udpege den nye premierminister.

Med Senatets forventede støtte til en leder med militær baggrund betyder det, at Prayuth Chan-ocha kan blive premierminister, uden at hans parti har flertal i parlamentet.

- Den største udfordring ved dette valg er, om det vil være begyndelsen på et overgangsdemokrati i Thailand. Det håber jeg, men det er et ret afdæmpet håb, siger Siripan Nogsuan Sawasdee, der er politisk analytiker ved Chulalongkorn-universitetet i Bangkok.

- Det kan ende med, at valget bruges som facade for en ny autoritær leder, eller vi kan ende med endnu en omgang konflikter og polarisering, siger hun til nyhedsbureauet AP.

Valgstederne lukkede klokken 17 lokal tid (klokken 11 dansk tid).

De første resultater er ventet i løbet af søndagen, men en ny regering vil formentlig først være på plads om nogle uger.

  • THAILAND-POLITICS-VOTE
    Vælgere nærstuderer valglisterne ved et valgsted foran et tempel i hovedstaden Bangkok. Søndagens valg er det første siden militærkuppet i 2014. Foto: Ye Aung Thu/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer