Premierminister David Cameron har genforhandlet Storbritanniens forhold til EU for at få en bedre aftale.
EU's stats- og regeringschefer har på deres topmøde i Bruxelles vedtaget en række reformer, som den britiske premierminister, David Cameron, har krævet for at anbefale, at Storbritannien bliver i EU ved en kommende folkeafstemning.
Her er et overblik over, hvad de er blevet enige om på topmødet:
Aftalen er juridisk bindende og kan kun ændres med fuld enighed blandt EU's stats- og regeringschefer. Den træder i kraft, hvis briterne stemmer ja til at blive i EU. Ellers bortfalder den.
* Nogle af elementerne skal vedtages som lovgivning i EU og skal derfor også gennem lovbehandling i Europaparlamentet.
* Eurozonen
- Cameron får en tydelig anerkendelse af, at euroen ikke er EU's eneste valuta, og at lande uden for euroen ikke stilles dårligere end dem, der er med.
- Ikke-eurolande skal heller ikke være med til at finansiere for eksempel redningsplaner for at stabilisere euroen, hvis den er i krise.
- Der indføres en ny mekanisme, hvor et land uden for euroen får mulighed for at diskutere, men ikke forsinke og blokere, vigtige eurosager på et EU-topmøde for alle.
* Konkurrenceevne
- EU vil optrappe arbejdet med at forbedre det indre marked og styrke EU's konkurrenceevne gennem en aktiv handelspolitik.
- Der opstilles specifikke mål på både EU-niveau og nationalt niveau for at lette byrderne for europæiske virksomheder - især de små og mellemstore.
* Suverænitet
- Briterne skal undtages fra EU's traktatfæstede ambition om løbende at udvikle en stadig tættere union med mere politisk integration.
- En overvægt af de 28 EU-landes nationale parlamenter skal have mulighed for at uddele et "rødt kort" og dermed afvise ny EU-lovgivning.
* Velfærdsydelser
- Hvis det britiske velfærdssystem i en periode er under ekstraordinært pres på grund af et stort rykind af arbejdere fra andre EU-lande, kan landet trække i en såkaldt nødbremse.
- EU-Kommissionen har sagt, at Storbritannien allerede i dag ville opfylde kravene for at få lov at trække nødbremsen, hvis forslaget var vedtaget.
- Nødbremsen giver Storbritannien lov til at stoppe udbetalingen af en række særlige britiske velfærdsydelser i syv år - dog højst i fire år per person.
- Børnepenge til udenlandske EU-borgeres børn, der bor i hjemlandet, skal tage hensyn til de generelle leveomkostningerne i hjemlandet og størrelsen på børnechecken i det land, hvor børnene bor.
- De nye regler for børnepenge gælder med det samme for nye EU-borgere, der ankommer til et andet medlemsland. Fra 2020 gælder det også for EU-borgere, der allerede er ankommet til et andet medlemsland.
- Der lægges også op til at korrigere for den EU-dom, der i 2008 åbnede for den såkaldte Malmø-model. Nemlig at omgå den danske udlændingelov ved først at tage til et andet EU-land og derefter få familiesammenføring i Danmark efter EU-reglerne.
- Både de nye garantier for lande uden for eurozonen og briternes undtagelse fra en stadig tættere union skal indskrives i EU-traktaterne, næste gang de skal ændres.
