Politifolk i Nordirland affyrede natten til tirsdag plastikkugler og brugte vandkanoner, efter at de var blevet angrebet af demonstranter og bøller for femte aften i træk.
Uroligheder har ramt hovedstaden Belfast, siden byrådet den 3. december besluttede at indskrænke antallet af dage, hvor det britiske flag skal hejses på rådhuset.
Nordirland er en del af Storbritannien.
Omkring 1000 protestanter gennemførte mandag aften en fredelig demonstration foran rådhuset, mens byrådsmedlemmerne holdt deres første møde siden sidste måneds flag-beslutning.
Men det udviklede sig voldeligt, da cirka 250 mennesker stødte sammen i et område, der adskiller et protestantisk og et katolsk kvarter.
Politiet blev sat ind, og der blev affyret plastikkugler og brugt vandkanoner, efter at politifolkene blev angrebet med benzinbomber på Newtownards Road.
Politichefen i Nordirland, Matt Baggott, havde forinden beskyldt den paramilitære organisation Ulster Volunteer Force (UVF) for at stå bag volden.
Ofte omtales protestanter som loyalister, der sværger til unionen med Storbritannien, mens katolikker kendes som republikanere, hvis ambition det er at blive genforenet med det øvrige Irland.
Loyalisterne mener, at flag-beslutningen i sidste måned var at gå over stregen og et knæfald for republikanere.
Byrådsmedlemmer har modtaget dødstrusler, efter de traf deres beslutning i sidste måned.
Den indebærer, at der kun skal flages med Union Jack på rådhuset på udvalgte dage.
Over 60 politifolk er kvæstet, siden urolighederne begyndte, og cirka 100 mennesker er anholdt.
Fra slutningen af 1960'erne og til 1998 var Nordirland scene for borgerkrigslignende tilstande mellem radikaliserede protestanter og katolikker. Flere tusinde mennesker mistede livet.
/ritzau/AFP