Bølgerne går højt i Venezuela efter søndagens præsidentvalg, og beskyldningerne flyver frem og tilbage mellem taberen, Henrique Capriles, og den officielt udnævnte vinder Nicolas Maduro.
Begge beskylder de hinanden for at have startet de voldelige sammenstød i det olierige sydamerikanske land, der har kostet mindst syv personer livet.
Capriles siger, at regeringen har "bestilt" nærkampene for at kunne skyde skylden på oppositionen, og omvendt beskylder Maduro "fascisterne" for, at situationen er eskaleret.
Maduro påstår også, at Capriles er i gang med at planlægge et kup mod regeringen, og han vil ikke tillade, at oppositionen og dens tilhængere marcherer i protest gennem Caracas onsdag, som det ellers er annonceret.
135 personer er arresteret under urolighederne, og over 61 er blevet kvæstet, oplyser rigsadvokat Luisa Ortega Diaz tirsdag.
De voldsomme protester begyndte kort tid efter, at myndighederne i Venezuela sent mandag dansk tid afviste opfordringer fra udlandet og den venezuelanske oppositionen om at dobbelttjekke søndagens valgresultat.
Maduro vandt en kneben sejr med 50,75 procent af stemmerne og afløser dermed sin afdøde mentor Hugo Chavez, mens den borgerlige oppositionsleder, Capriles, fik 48,97 procent ifølge den endelige opgørelse fra valgkommissionen.
Det svarer til en forskel på cirka 265.000 stemmer.
Henrique Capriles forlangte kort efter, at valgresultatet var blevet offentliggjort, at han ville have hver eneste stemme talt om, og at han ikke ville anerkende en valgsejr til Nicolas Maduro, før en sådan omtælling er sket.
Men på trods af opfordringer USA og Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) om en genoptælling af stemmerne skete det altså ikke. Og det skabte røre i det splittede sydamerikanske land.
Politiet måtte i en af hovedstadens mere velhavende forstæder blandt andet affyre tåregas mod tilhængere af Capriles, som protesterede imod valgets resultat med råb om "svindel" og "omtælling".
/ritzau/Reuters
-
Foto: Leo Ramirez /Scanpix
