Professor: Euroen bør ikke være i fare trods græsk valg

Det er naturligt, at lederen af det græske venstrefløjsparti Syriza, Alexis Tsipras, vil forsøge at presse lempeligere sparekrav igennem i forhandlinger med EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF), hvis han vinder det kommende valg.

Men det er højst tvivlsomt, om han har heldet med sig, vurderer Peter Nedergaard, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Måske får de en lille indrømmelse og en længere løbetid i forhold til at tilpasse sig sparekravene. Men jeg tror, at Tsipras er ude og love mere, end han kan holde.

- EU vil være opmærksom på ikke at åbne aftaler, som den her, op, for der findes også aftaler med andre lande. For tre år siden havde det måske kunnet rokke noget ved euroen, men ikke nu, hvor andre kriseramte lande er på vej op, siger Peter Nedergaard.

Det græske parlamentsvalg vil efter planen finde sted den 25. januar, fordi regeringen ikke har sikret sig nok stemmer til den tidligere EU-kommissær Stavros Dimas' kandidatur til præsidentposten.

Ved den tredje og afgørende afstemning mandag fik han kun 168 af de 180 stemmer, som var nødvendige for at blive valgt.

Syriza har truet med at droppe en lang række af de skrappe sparekrav, som IMF og EU har stillet for at yde gigantiske summer til genopretning af den kriseramte græske økonomi, hvis partiet kommer til magten.

EU og IMF har tilsammen pumpet 240 milliarder euro ind i Grækenland og eftergivet det meste af de private investorers gæld.

Til gengæld har regeringen i Athen gennemført drastiske besparelser på statsbudgettet, men også med massearbejdsløshed og stærkt faldende levestandard til følge.

Tysklands finansminister, Wolfgang Schäuble, har tidligere slået fast, at enhver græsk regering skal respektere den aftale, som landet allerede har indgået med EU.

Og Peter Nedergaard regner også med, at grækerne indordner sig.

- Grækerne ønsker ikke at forlade Euroen, viser meningsmålinger, og det tror jeg heller ikke, at Syriza ønsker. Grækenland har en interesse i at blive i samarbejdet.

- Landet har opnået lavere renter end tidligere, det har haft en ganske stor vækst, indtil krisen ramte, og der er kommet stabilitet ind i økonomien, som man ikke havde før.

- Der sker tit det, at når folk kommer til magten og får indsigt i papirer og skal til forhandlinger, så sker der en realitetsopvågning, og det, tror jeg også, er nødt til at ske hos Syriza, siger Peter Nedergaard.

Han fremhæver, at Grækenland gennem mange år har undladt at leve op til kravene i eurosamarbejdet, og at det er de krav, som de øvrige lande nu kræver, at grækerne lever op til.