Annonce
Udland

Star Trek-kaptajn bliver ældste menneske i rummet

Rumraketten "New Shepard" lettede onsdag fra det vestlige Texas med blandt andre den 90-årige skuespiller William Shatner om bord. Efter en kort rumrejse var den tilbage på Jorden igen. Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix

En rumkapsel med skuespilleren William Shatner om bord er onsdag landet efter en lyntur i rummet.

Den 90-årige skuespiller William Shatner er det hidtil ældste menneske, der har foretaget en rumrejse.

Shatner, der især er kendt for sin rolle som kaptajn Kirk i tv-serien "Star Trek", var om bord på rumskibet "New Shepard", der lettede fra udkanten af byen Van Horn i det vestlige Texas onsdag eftermiddag dansk tid.

Raketten bragte de fire mennesker om bord op i en højde af omkring 106 kilometer over Jordens overflade.

Dermed krydsede de den såkaldte Kármán-linje omkring 100 kilometer over Jordens overflade. Det er den internationalt anerkendte grænse for rummet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

De oplevede flere minutters vægtløshed, inden faldskærmene blev udløst, og kapslen dalede tilbage mod Texas igen.

Efter en kort rejse på omkring 11 minutter i alt landede rumkapslen igen i Van Horn, viser tv-billeder fra stedet.

Den 90-årige canadiske skuespiller var rørt til tårer, da han klatrede ud af kapslen.

- Jeg er så fuld af følelser omkring det, der lige skete. Det er helt ekstraordinært, siger Shatner efter at være sikkert tilbage på landjorden.

Han nævner blandt andet skønheden ved Jordens blå farve, når man ser planeten fra rummet.

- Jeg håber, at jeg kan bevare det, jeg føler lige nu, for jeg vil ikke miste det, siger han ifølge tv-stationen NBC News.

Det var den anden turistflyvning til rummet, som selskabet Blue Origin gennemfører. Det er ejet af Jeff Bezos, som er stifter af it-giganten Amazon og desuden er indehaver af titlen som verdens rigeste mand.

Bezos selv var til stede og tog imod de fire astronauter med kram og champagne, da rumkapslen var landet og åbnet.

- Det, du har givet mig, er den mest dybsindige oplevelse, jeg kan forestille mig, sagde Shatner til Bezos.

Ud over Shatner var der tre andre om bord. Det var tidligere Nasa-ingeniør Chris Boshuizen, iværksætter Glen de Vries og Blue Origins vicepræsident, ingeniør Audrey Powers. Det skriver Reuters.

William Shatner (i midten) blev mødt af Blue Origins stifter, Jeff Bezos (t.h.), efter landingen onsdag ved 17-tiden dansk tid. Foto: Jose Romero/Ritzau Scanpix
  • US-space-BlueOrigin-Shatner
    Rumraketten "New Shepard" lettede onsdag fra det vestlige Texas med blandt andre den 90-årige skuespiller William Shatner om bord. Efter en kort rumrejse var den tilbage på Jorden igen. Foto: Patrick T. Fallon/Ritzau Scanpix
  • US-space-BlueOrigin-Shatner
    William Shatner (i midten) blev mødt af Blue Origins stifter, Jeff Bezos (t.h.), efter landingen onsdag ved 17-tiden dansk tid. Foto: Jose Romero/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand