Annonce
Udland

Storbritannien afviser at angreb mod Yemen eskalerer konflikt

En mekaniker fra det britiske luftvåben forbereder et angreb mod houthibevægelsen i Yemen. Billedet er fra lørdag. Foto: Uk Ministry Of Defence/Reuters

Storbritanniens og USA's angreb mod 36 mål i Yemen, er ikke en eskalering, siger britisk forsvarsminister.

Storbritannien afviser, at angrebene mod houthibevægelsen i Yemen er en optrapning af konflikten i Mellemøsten.

- Dette er ikke en eskalering, siger forsvarsminister Grant Shapps.

- Vi har allerede med succes ramt affyringssystemer og depoter i angreb mod houthibevægelsen, og jeg er sikker på, at vores seneste angreb har nedgraderet houthibevægelsens kapabiliteter yderligere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

USA og Storbritannien gennemførte lørdag angreb mod 36 houthimål i Yemen.

De angrebne mål befinder sig på 13 forskellige lokationer på tværs af Yemen, lyder det.

Angrebet var støttet af Danmark, Holland, Canada, New Zealand, Australien og Bahrain.

Angrebene har været rettet mod begravede våbenlagre, missilsystemer, affyringsfaciliteter, luftforsvarssystemer og radarer.

Tidligere lørdag angreb amerikanske styrker også i Yemen. Det skete ifølge den amerikanske centralkommando, Centcom, i selvforsvar.

De amerikanske styrker angreb seks krydsermissiler, som ifølge USA's oplysninger var tæt på at blive affyret mod amerikanske flådefartøjer eller handelsskibe i Det Røde Hav.

Det var iranskstøttede houthioprørere, der ifølge amerikanerne ville affyre krydsermissilerne.

Tidligere lørdag skød amerikanerne otte droner ned i området, siger Centcom.

Fire andre droner blev ramt, mens de endnu var på jorden. De tilhørte houthierne.

Centcom siger ikke noget om, hvor de otte droner, der blev skudt ned i luften, kom fra.

Houthierne har erklæret, at de angriber skibe i Det Røde Hav i protest imod Israels angreb på palæstinensere i Gazastriben.

Angreb på skibe har stået på siden november, og USA og Storbritannien har iværksat en militær operation for at beskytte skibene.

Danmark har sendt en fregat mod området for at hjælpe med at beskytte handelsskibe.

/ritzau/Reuters

  • RAF strike further Houthi targets in Yemen
    En mekaniker fra det britiske luftvåben forbereder et angreb mod houthibevægelsen i Yemen. Billedet er fra lørdag. Foto: Uk Ministry Of Defence/Reuters
Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

De må undvære den i år: Stormfloden slugte badebroen

Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?