Annonce
Udland

Storbritannien: Ingen var gidsler i Iran

Dramaet ved den britiske ambassade i Iran var ikke en gidselsituation, siger Storbritanniens udenrigsminister.

Efter alt at dømme blev ansatte på den britiske ambassade i Teheran ikke holdt som gidsler, da demonstranter tidligere på dagen stormede to ambassadeområder.

I løbet af det kaotiske forløb var det ikke helt klart, hvor de ansatte befandt sig, men den britiske udenrigsminister, William Hague, afviser forlydender fra iransk presse om, at seks ansatte kortvarigt var taget som gidsler.

- Det har til tider været en forvirrende situation, angående hvor visse ansatte befandt sig. Men jeg vil ikke bruge betegnelsen gidsel, siger Hague.

Samtidig siger en unavngiven britisk regeringskilde til nyhedsbureauet Reuters, at der ikke blev taget gidsler under angrebet på ambassaden.

Ifølge kilden opstod forvirringen, fordi iransk politi havde bedt de ansatte om at blive, hvor de var, under urolighederne.

Iranske demonstranter angreb de to britiske ambassadeområder i Teheran med brandbomber i protest mod britiske sanktioner mod Irans regering.

William Hague siger, at Storbritannien er dybt rystet over angrebet, og at det vil få "alvorlige konsekvenser".

- Vi holder den iranske regering ansvarlig for ikke at have truffet passende foranstaltninger for at beskytte vores ambassade, som det har pligt til, siger Hague i en udtalelse.

Han tilføjer, at angrebet er et alvorligt brud på Wien-konventionen om diplomaters rettigheder.

Den britiske regering har i "de kraftigste vendinger" protesteret over for Irans udenrigsminister.

Først ud på aftenen lykkedes det iranske sikkerhedsstyrker at få de sidste demonstranter ud fra de to ambassadeområder.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Genåbner med nyt koncept: Ambitionerne er tårnhøje

Lokal nyt

Barneliget på Fejø: Nu oprulles hele sagen

Sport

NFC henter forstærkning: Han er lillebror til Brøndby-stjerne

Sakskøbing

Brand i lejlighed: Store brand og røgskader

Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Indland

"Det er beskæmmende": Kun 170 betjente er blevet ansat

Udland

Teenagere anholdt for at planlægge angreb mod jødiske mål

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?