Annonce
Udland

Taliban dræber over 100 ved angreb i Afghanistan

Afghanere demonstrerer for fred i provinsen Kandar tidligere i denne måned. Taliban foretager næsten daglige angreb i landet, selv om USA har indledt nye bestræbelser på at få indledt fredsforhandlinger. (Arkivfoto). Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix

Oprørsbevægelsen Taliban har angrebet militærbase i den østlige del af Afghanistan.

Ved et Taliban-angreb på militæret i Afghanistan er over 100 blevet dræbt.

Det siger en embedsmand i forsvarsministeriet i Kabul.

I de første rapporter om angrebet tidligt mandag var antallet af dræbte og sårede langt mindre.

Den militante oprørsbevægelse Taliban har påtaget sig skylden for angrebet på militærbasen i den sydlige del af provinsen Maidan Wardak.

Salem Asgherkhail, som leder sundhedsdepartementet i området, siger, at de fleste af de dræbte var fra militæret. Nogle af de hårdt sårede er bragt til provinshospitaler eller til Kabul, der er Afghanistans hovedstad.

En talsmand for Indenrigsministeriet, Nasrat Rahimi, siger, at angrebet begyndte med en selvmordsbilbombe, hvorefter oprørere åbnede ild mod de afghanske styrker.

Mindst to medlemmer af Taliban blev dræbt af afghanske soldater, siger han.

Taliban foretager næsten daglige angreb i Afghanistan, og oprørerne er massivt til stede i næsten halvdelen af landet.

Volden optrappes, selv om USA har indledt nye bestræbelser på at få indledt fredsforhandlinger mellem Taliban og den demokratisk valgte regering i Kabul.

Et præsidentvalg i Afghanistan skal finde sted 20. juli.

Et parlamentsvalg i oktober endte som en katastrofe på grund af mange usikkerheder og uroligheder omkring valget.

Det seneste præsidentvalg i Afghanistan var i 2014. Flere kritiserede dengang udfaldet og påstod, at der var sket udbredt valgsvindel.

Ashraf Ghani og Abdullah Abdullah stod tæt hele vejen igennem og endte med at skulle ud i en anden valgrunde. Det endte med, at Ghani fik præsidenttitlen, mens Abdullah fik en nyoprettet post som administrerende direktør.

Det har resulteret i en splittet regering i Kabul, der står over for en optrappet vold fra Talibans side. Men militære iagttagere siger, at Taliban ikke er i stand til at indtage større byer eller vigtige strategiske områder og bevare kontrollen over dem i længere tid.

  • AFGHANISTAN-PEACE-MARCH
    Afghanere demonstrerer for fred i provinsen Kandar tidligere i denne måned. Taliban foretager næsten daglige angreb i landet, selv om USA har indledt nye bestræbelser på at få indledt fredsforhandlinger. (Arkivfoto). Foto: Javed Tanveer/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte