Annonce
Udland

Taliban ville storme Afghanistans parlament

Syv talibanere er dræbt efter angreb ved parlamentet i Kabul, hvor militante angreb med bilbombe og skud.

En selvmordsbombemand fra Taliban-bevægelsen og flere bevæbnede mænd angreb mandag parlamentet i Afghanistans hovedstad, Kabul.

Først blev en bombe bragt til sprængning, og siden var der meldinger om skyderi ved parlamentsbygningen, inden afghanske sikkerhedsstyrker to timer senere havde skudt og dræbt de militante bag angrebet.

- Angrebet er slut nu. Syv militante var involveret - en bragte en bilbombe til sprængning nær parlamentsbygningen, og seks andre blev dræbt af sikkerhedsstyrker, efter de indtog en bygning i nærheden, siger en talsmand for indenrigsministeriet ifølge AFP.

Politikilder siger til Reuters, at seks talibanere er dræbt, og at angrebet er slut.

Omkring 15 civile blev såret af bilbomben, siger indenrigsministeriets talsmand.

Talibanerne affyrede også raketdrevne granater mod parlamentet, hvilket forårsagede mindre skade på bygningen, tilføjer han.

Direkte tv-billeder fra parlamentet viste en kaotisk situation, hvor medlemmerne af parlamentet flygter ud af den røgfyldte bygning.

- En selvmordsbomber har sprængt sig selv i luften lige udenfor parlamentsbygningen, og flere militante har indtaget positioner i en bygning tæt ved parlamentet, sagde polititalsmand Ebadullah Karimi til Reuters.

Afghanske sikkerhedskilder siger, at alle politikerne er i sikkerhed.

Angrebet kom, netop som den nominerede til posten som forsvarsminister skulle præsenteres i parlamentet, skriver flere medier.

- Samlingen var i gang, og vi ventede på den nominerede forsvarsminister. Pludselig hørte vi en høj eksplosion efterfulgt af flere mindre eksplosioner, fortæller en parlamentariker, Reza Khoshak, til nyhedsbureauet AFP.

En talsmand for Taliban siger, at den militante bevægelse står bag angrebet, og at der var kampe inde i selve parlamentsbygningen.

Politiet afviser derimod, at det er lykkedes talibanerne at trænge ind i bygningen.

- De er ikke inde i parlamentsbygningen, men de er et sted uden for bygningen, siger polititalsmand Ebadullah Karimi til AFP.

Talibans indledte en større, landsdækkende offensiv i april. Bevægelsens blodige angreb er taget til i styrke og antal, siden de sidste udenlandske kamptropper forlod Afghanistan ved årsskiftet.

Næsten tusind civile afghanere er blevet dræbt i løbet af årets første fire måneder, viser tal fra FN's mission i Afghanistan. Det er en markant stigning sammenlignet med samme periode sidste år.

I det nordlige Afghanistan har Taliban i de seneste dage taget kontrollen med to distrikter, og det har rejst spørgsmål om, hvorvidt de afghanske politi- og militærstyrker er i stand til at bekæmpe den militante gruppe uden hjælp fra udenlandske styrker.

Annonce
Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter hackerangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen