Annonce
Udland

Thailands konge opfordrer til at undgå kaos kort før valg

Maha Vajiralongkorn overtog tronen efter sin far, den afdøde kong Bhumibol Adulyadej, den 1. december 2016. (Arkivfoto) Foto: Pornchai Kittiwongsakul/Ritzau Scanpix

Kongen er bekymret for stabiliteten i landet, lød det i en meddelelse, kort før valgstederne åbnede søndag.

Valgstederne i Thailand er søndag åbnet til det første parlamentsvalg i landet siden et militærkup i 2014.

Der er ventet en høj valgdeltagelse blandt thailænderne, som i sidste øjeblik modtog en kryptisk besked fra kongen om at støtte "gode ledere" for at undgå "kaos".

Alle tv-stationer gentog den usædvanlige udtalelse fra kong Maha Vajiralongkorn, blot få øjeblikke før valgstederne åbnede i det politisk turbulente land.

For millioner af uforudsigelige førstegangsvælgere står søndagens valg mellem den kongelige junta og dens allierede og den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra.

Thailand er fortsat splittet trods juntaens løfte om at redde kongedømmet fra mange års politisk ustabilitet, protester og kup.

Politikere på tværs af hele spektret frygter et dødvande, efter at militærjuntaen har indført nye valgregler. De nye regler begrænser sandsynligheden for, at et enkelt parti kan vinde et komfortabelt flertal i parlamentet.

- Folk vil stemme, de er spændte, siger forretningskvinden Apiyada Svarachorn uden for et valgsted i Bangkok.

En overraskende meddelelse fra paladset, der blev offentliggjort sent lørdag, blev gentaget søndag morgen, få minutter før valgstederne åbnede.

I erklæringen gentages en udtalelse fra den afdøde kong Bhumibol Adulyadej fra 1969. Dengang opfordrede kongen folk til at "støtte gode mennesker til at lede samfundet og kontrollere de dårlige mennesker" for at forhindre dem i at "skabe kaos".

I den nye meddelelse fra paladset opfordrer den afdøde konges arvtager, Maha Vajiralongkorn, offentligheden til at "huske og være opmærksom" på ordene fra Bhumibol Adulyadej, som døde i 2016.

Kongen opfordrer således offentligheden, militæret, politiet og civilbefolkningen til at følge sin fars ord.

- Hans majestæt er bekymret for stabiliteten i landet, følelserne og folkets lykke, tilføjes det i erklæringen.

Thailand er et forfatningsmæssigt monarki. Men paladset holder en uangribelig magt og er skærmet fra kritik som følge af en streng lov om kongelig ærekrænkelse.

Kongens indblanding kort før søndagens valg er hans andet politiske indgreb på mindre end to måneder.

En anden kongelig erklæring ødelagde således premierministerkandidaturet for kongens ældre søster, prinsesse Ubolratana, i begyndelsen af februar.

Hun stillede op for et parti knyttet til tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som blev væltet i et kup i 2006.

Kongen kaldte sin søsters politiske kandidatur "højst upassende", og det pågældende parti blev kort tid efter opløst ved en domstol.

Thaksin Shinawatra har levet i selvvalgt eksil siden 2008. Han fylder dog stadig ved søndagens valg, og hans tilknyttede partier har vundet alle valg i Thailand siden.

Thaksin Shinawatra har vundet stor loyalitet i landdistrikterne og i landets fattige områder.

  • FILES-THAILAND-ROYALS
    Maha Vajiralongkorn overtog tronen efter sin far, den afdøde kong Bhumibol Adulyadej, den 1. december 2016. (Arkivfoto) Foto: Pornchai Kittiwongsakul/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer