Annonce
Udland

To meldes dræbt og over 100 såret i jordskælv nær øen Kos

Et jordskælv har ramt en række populære turistmål heriblandt Kos og Rhodos i Grækenland. Foto: /ritzau/AP/Uncredited

Et jordskælv har ramt mellem Tyrkiet og Grækenland. Mindst to meldes dræbt på øen Kos. Er du selv i området, eller har du pårørende, der er i området, så hører vi meget gerne fra dig.

Et jordskælv med en styrke på 6,7 har natten til fredag ramt omkring 16 kilometer fra den græske ferieø Kos mellem Tyrkiet og Grækenland.

Mindst to personer på Kos meldes dræbt i skælvet.

Det bekræfter øens borgmester, George Kyritsis, over for nyhedsbureauet Reuters.

- Indtil videre har vi to døde og flere sårede, siger han.

Samtidig fortæller en regional embedsmand på Kos til nyhedsbureauet AP, at flere end 100 mennesker er kommet til skade.

- To eller tre af dem er i alvorlig tilstand og bliver opereret, siger Giorgos Halkidios.

Han fortæller videre, at flere af de tilskadekomne er fanget under en bygning, der er kollapset.

På nuværende tidspunkt er der ikke oplysninger om, at danskere skulle være blandt de tilskadekomne.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice til Ritzau natten til fredag.

Borgerservice oplyser videre, at man er i kontakt med ambassader og konsulater i både Tyrkiet og Grækenland, og at man følger sagen tæt.

Jordskælvet ramte klokken 1.31 lokal tid ud for den tyrkiske kystby Marmaris i provinsen Mugla.

Nær skælvet ligger også nær de tyrkiske byer Bodrum og Datca og den græske ø Kos i Det Ægæiske Hav. Det ramte i en dybde på kun ti kilometer under havbunden.

Det oplyser det amerikanske geologiske institut, US Geological Survey (USGS), ifølge Reuters.

Marmaris, Bodrum og Kos er alle populære feriemål for udenlandske turister - heriblandt danskere - i sommermånederne.

Muglas borgmester, Osman Gurun, fortæller, at jordskælvet har forårsaget strømafbrud i flere dele af provinsen, ligesom at teleoperatører oplever svigt på grund af overbelastning på telefonnettet.

Et jordskælv med en styrke på 6,7 betragtes som kraftigt og kan forårsage betydelig skade, men virkningerne af det aktuelle skælv kan være blevet dæmpet af havet.

Ifølge det europæiske jordskælvsagentur, The European-Mediterranean Seismological Centre (EMSC), har skælvet forårsaget en mindre tsunami i området.

- Der er bekræftet en lille tsunami. Undgå strande i området. Du er sikker på højtliggende områder, skriver EMSC på Twitter.

Det amerikanske Pacific Tsunami Warning Center (PTWC), der er en del af det internationale varslingssystem for tsunamier, har ikke udstedt et varsel.

Jordskælv er langt fra sjældne i Tyrkiet, der ligger i et område, hvor flere tektoniske plader grænser op til hinanden.

Klokken lidt over 9 fredag morgen lyder der meldinger om, at de to omkomne i jordskælvet på Kos er en svensk og en tyrkisk statsborger.

Ingen danskere meldes savnet.

Er du selv i Grækenland eller Tyrkiet lige nu, eller har du pårørende i området, så hører vi meget gerne fra dig på nyhedsdesk@folketidende.dk

  • Et jordskælv har ramt en række populære turistmål heriblandt Kos og Rhodos i Grækenland. Foto: /ritzau/AP/Uncredited
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand