Annonce
Udland

Tunesien fængsler par for uanstændig opførsel efter kram i bil

En tunesisk kvinde har forklaret, at hendes franske ven tog hende i sine arme, da politiet pludselig henvendte sig og bad dem om at komme ud af deres bil. Nu skal de begge i fængsel. Foto: Free/David Ademas/arkiv

Et par skal flere måneder i fængsel efter at have krammet i en bil. Politiet påstår, der var tale om sex.

En 33-årig fransk mand og en 44-årig tunesisk kvinde er ved en appeldomstol i Tunesiens hovedstad, Tunis, blevet idømt fængselsstraffe for at opføre sig uanstændigt i offentligheden.

Det sker, efter at manden og kvinden i en bil blev stoppet af politiet i en forstad til Tunis 1. oktober. Parret hævder, de to blot krammede, mens politiet påstår, at de var nøgne og i gang med en seksuel handling.

Parrets advokat, Ghazi Mrabet, har tidligere fortalt, at manden og kvinden var kørt ind til siden for at diskutere deres kørerute.

Efter massiv kritik på sociale medier og i pressen af hændelsen fik parret ved appeldomstolen en mildere straf end den, der blev udmålt ved en domstol 4. oktober.

Manden er således blevet idømt fire måneders fængsel for uanstændig opførsel i offentligheden og for at nægte at adlyde politiet. Kvinden har fået to måneders fængsel for offentligt at opføre sig uanstændigt.

Oprindeligt lød straffen til manden på fire en halv måneds fængsel, mens kvinden i første omgang fik tre måneders fængsel.

Under retsmødet onsdag brød den tunesiske kvinde sammen i gråd, da retspræsidenten oplæste en beskrivelse fra politiet, som påstår, at parret havde gang i en seksuel handling, da det blev stoppet.

Kvinden har forklaret, at hendes ven ganske enkelt tog hende i sine arme, da politiet pludselig henvendte sig og bad dem om at komme ud af bilen.

Den franske mand har bekræftet over for en dommer, at han forsøgte at filme betjentene for efterfølgende at kunne klage over deres opførsel.

Flere end ti forsvarsadvokater har argumenteret for frifindelse af parret. De fleste af advokaterne har arbejdet gratis på sagen, som har vakt vrede i Tunesien over politiets opførsel.

Forsvaret har desuden påpeget talrige mangler i sagen. Blandt andet afhøringer på arabisk, som franskmanden, der er af algerisk oprindelse, ikke forstår.

  • Fængsel
    En tunesisk kvinde har forklaret, at hendes franske ven tog hende i sine arme, da politiet pludselig henvendte sig og bad dem om at komme ud af deres bil. Nu skal de begge i fængsel. Foto: Free/David Ademas/arkiv
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer